toplogo

Jens Albinus

Jens Albinus Jens Albinus
Født: 3. Januar 1965 i Bogense.

Jens Albinus er søn af præst Erling Albinus (06-09-1928) og hustru lektor cand.mag. Inger Hee Andersen. Han blev uddannet på Skuespillerskolen ved Århus Teater 1985-89. Han var fast ansat på teatret til 1994 og har derefter været free lance og har haft en lang række roller. Han spillede fx. Ferdinand von Walther i "Kabale og kærlighed" på Jomfru Ane Teatret i 1991 og har på Aarhus Teater haft roller som D'Artagnan i "De tre musketerer" i 1993, titelrollen i "Jeppe på Bjerget" 1993-94 og sagføreren Joe Pitt i "Engle i Amerika" i 1995. Desuden har han i 1994 på Betty Nansen Teatret spillet den tvekønnede Vivi i "Dark" og Nagel i Hamsun-forestillingen "Mysterier" på Husets Teater i 1996. Samme år var han på Det Konngelige Teater narren i "Helligtrekongersaften" og i 1997 samme sted Trissotyin i "Det kvindelige selskab". I 1999 var Jens Albinus på Edison i rollen som Andreas Bader i "Den yderste konsekvens". Han har skrevet og iscenesat "Helenes himmelfærd" på Teater Grob i 2000. På TV spillede han H.C. Andersen i tv-serien "Bryggeren". Desuden har han medvirket i en del film, hvor de fleste vil huske ham for rollen som Stoffer i "Idioterne". Han gjorde sig også bemærket som den småpsykopatiske Kim, der lejer værelse ud til den enlige mor Liv i "Bænken". I 1995 modtog han Lauritzen-prisen. Jens Albinus danner par med skuespillerinden Marina Bouras.

Har medvirket i følgende 15 film, som er i denne database:
Anton (1995)
Portland (1996)
Idioterne (1998)
Den blå munk (1998)
Dancer in the dark (2000)
Bænken (2000)
At kende sandheden (2002)
Forbrydelser (2004)
Direktøren for det hele (2006)
Daisy Diamond (2007)
De unge år (2007)
Alting bliver godt igen (2010)
Sandheden om mænd (2010)
Stille hjerte (2014)
Idealisten (2015)

Har medvirket i følgende 6 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Bryggeren (1996-1997) afsnit nr: 2
Hotellet (2000-2002) afsnit nr: 51
Krøniken (2003-2006) afsnit nr: 2
Ørnen (2004-2006) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
Borgen (2010-2013) afsnit nr: 21 22 23 24 26 27 28 29 30
Forbrydelsen III (2012) afsnit nr: 9

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
This is Love (2009)