![]() |
Else Petersen |
![]() |
![]() |
| Født: 26. April 1910 i København. | ||
| Død: 28. August 2002 | ||
| Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh |
| Else Elisabeth Egede Petersen, der er datter af et skuespillerpar, læste hos skuespillerinden Alli Riegels (13-09-1871 - 16-11-1950) og uddannede sig på Dagmarteatrets elevskole i årene 1927-1930 og debuterede på dette teater september 1927 som Johanne i "De Umyndiges Røst". I årene 1931-1934 og igen fra 1936 var hun engageret ved Betty Nansen Teatret med roller bl.a. i B.N.-revyen "Guld" og Suzanne i "Hvor man keder sig". 1935-36 var hun ved Odense Teater, hvor hun spillede Agnete i "Elverhøj". Desuden har hun været engageret ved Frederiksberg Teater, Andelsteatret samt ved flere turnéer. I 1942-43 spillede hun på Betty Nansen Teatret den fromme pige Marie i Kaj Munks "I brændingen". Derefter blev det småt med opgaverne. Hun var i mange år næsten glemt som skuespiller og først i midten af 70erne begyndte teatret, filmen og fjernsynet at få øje på hende. Men hun fik først sit egentlige gennembrud i en alder af 68 år efter en hel menneskealder på sidelinien i dansk teater. Det skete med rollen som en af tanterne i krimikomedien "Arsenik og gamle kniplinger" på Aveny Teatret i slutningen af 1970erne. Hun spillede mindre karakterroller f.eks. Hilda i Landsskolescenens turné med "Gustav" og på Scala som Mor Grusinia i "Den kaukasiske kridtcirkel" og fru Heimann i "Livsens onskab". Hun havde mange små filmroller, bl.a. i Gabriel Axels "Babettes gæstebud" og i Kaspar Rostrups "Dansen med Regitze", hvor hun begge gange blev nomineret til en Bodil for bedste birolle. Hun medvirkede også i "Lille spejl", "Den kroniske uskyld" og "Sidste akt". På TV medvirkede hun bl.a. i serien "Hen over midten" og hun spillede direktricen i Damernes Magasin i "Matador"-serien. |
| En nøgle til ... ? (1970) Huset på Christianshavn (1970-1977) afsnit nr: 19 Matador (1978-1981) afsnit nr: 1 2 3 6 Vores år (1980) afsnit nr: 1 3 Krigsdøtre (1981) afsnit nr: 5 Henover midten (1982) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6 Station 13 (1988-1989) afsnit nr: 5 7 8 Ugeavisen (1990-1991) afsnit nr: 1 2 7 9 14 22 28 31 32 36 42 Charlot og Charlotte (1996) |
| Nissebanden (1984,1992,2001) |
| Hos gucca kan du købe film med Else Petersen, klik her for at se hvilke. |