![]() |
Svend Schmidt-Nielsen |
| Født: 5. April 1918 |
| Død: 16. Februar 1999 |
| Svend Schmidt-Nielsen, lektor, mag.art., redaktør og forlagsdirektør, havde fra barnsben Århus som sin hjemmebane. Han læste nordisk filologi på Aarhus Universitet under Anden Verdenskrig, men var samtidig provokerende redaktør af de studerendes blad - Den jydske Akademiker, og var med i den gruppe, som anonymt udgav det litterært satiriske skrift Majkanten. Derfor måtte han fortsætte studierne i Uppsala, men efter magisterkonferens og krigsafslutningen, vendte han tilbage til Århus. Han blev film- og teateranmelder samt kronikredaktør på Aarhus Stiftstidende, underviste som lektor i dansk og oldtidskundskab på Aarhus Katedralskole og blev ledende senior i Studenterforeningen. Under en orlovsperiode 1948-49 virkede han som programsekretær på BBC's danske afdeling i London. Ansættelsen på Aarhus Stiftstidende varede i 33 år - alle årene med tilknytning til undervisning på Katedralskolen, hvor han bl.a. havde Nils Malmros som elev. Han stillede villigt op, da Nils Malmros begyndte at skrive og instruere film og på bedste Hitchcook-vis dukkede han op i mindre roller i flere Malmros-film. Efter bruddet med Aarhus Stiftstidende kom han i slutningen af 1970erne til ærkerivalen Jyllands Posten, hvor han var med til at starte forlaget Centrum. I to år var han forlagets direktør, nåede at blive hædret med boghandlernes pris "Boghandlernes Løftestang" - og fortsatte efter 1985 i endnu nogle år som konsulent for forlaget. |
|
Lars Ole 5.C (1973) Drenge (1977) Kundskabens træ (1981) Skønheden og udyret (1983) |