toplogo

Lisbet Lundquist

Lisbet Lundquist Lisbet Lundquist
Født: 25. Marts 1943 i Hellerup.

Lisbeth Lundquist er datter af professor, dr. phil. Frank Lundquist (død 2008) og hustru Ida Lundquist (død 1984). Hun finansierede i slutningen af 1960erne spredte studier ved Københavns Universitet ved at arbejde som afklædt fotomodel. Hun blev uddannet i Chr. Pedersens korn- og foderstoffer. Hun blev afvist på Statens Teaterskole fordi hun var 10 dage for gammel. Derefter var hun elev i 1 år på ABC-Teatret og fik undervisning i sang og tale hos Grethe Vanggård og Ulrik Cold. Hun debuterede i 1970 i "Solstik" på ABC Teatret og fik siden engagement på Klaus Pagh Turnéen og roller på Riddersalen i "Lille Nitouche", "Eventyrkomedie" og "Så blev det atter jul". I 1980erne fik hun flere dramaroller fx. "Hundedage" på Hvidovre Teater, "To på vippen", "Gamle Tøser" og "Båden". Desuden medvirkede hun i "Hvis præstens enke kan, så kan du også" på Rialto Teatret og i "Den tilfældige mand" på Husets Teater. Hun har haft revyoptræden, især i Hjørring-revyen og medvirket i kvinde-cabareten "Byens bedste bryster", hvortil hun også skrev tekster. I perioden 1970-75 medvirkede hun i en række erotiske film. Senere fik hun filmroller bl.a. i "Familien med de 100 børn", "Et døgn med Ilse", "Præsten i Vejlby", "Lenin din gavtyv" og "Stille dage i Clichy". Hun medvirkede også i 1970 i den engelske film "Deviation". Lisbet Lundquist har været klummeskribent i dags- og ugepressen og har skrevet børnenoveller ligesom hun har deltaget i en række tv-quiz-programmer. I 1998 udgav hun erindringsbogen "Dovne piger syer med lang tråd". Hun blev den 18. december 1970 gift med skuespiller Peter Steen. Ægteskabet blev opløst i 1975. Fra 1983 til 1990 var hun gift med entertainer Eddie Skoller og den 12. november 1993 blev hun gift i Rom med skuespilleren Søren Østergaard.

Hos gucca kan du købe film med Lisbet Lundquist, klik her for at se hvilke.

Har medvirket i følgende 21 film, som er i denne database:
Smil Emil (1969)
Den røde rubin (1970)
Stille dage i Clichy (1970)
Ang.: Lone (1970)
Et døgn med Ilse (1971)
Lenin, din gavtyv (1972)
Præsten i Vejlby - 1972 (1972)
Familien med de 100 børn (1972)
Solstik på badehotellet (1973)
Mig og Mafiaen (1973)
Skipper & Co. (1974)
Violer er blå (1975)
Pas på ryggen, professor (1977)
Verden er fuld af børn (1980)
Slingrevalsen (1981)
Frække Frida og de frygtløse spioner (1994)
Farligt venskab (1995)
Forbrydelser (2004)
Mørke (2005)
Han, Hun og Strindberg (2006)
Caroline - den sidste rejse (2012)

Har medvirket i følgende 10 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Huset på Christianshavn (1970-1977) afsnit nr: 57
En by i Provinsen (1977-1980) afsnit nr: 16
Klitgården (1985) afsnit nr: 5
Station 13 (1988-1989) afsnit nr: 2
Parløb (1990-1992) afsnit nr: 4
Tre ludere og en lommetyv (1993) afsnit nr: 6
Flemming og Berit (1994)
Hjerteflimmer (1998)
Rejseholdet (2000-2003) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6 8 9 10 12 13 14 15 16 17 18 25
Rita (2012)

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Bornholmerrevyen 1975
Det ny Teater 1974 1983
Helsingør-Revyen 1998
Hjørring-Revyen 1974 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1983 1985 1987 1991

Har medvirket i følgende 1 julekalendere, som er beskrevet i denne database:
Olsenbandens første kup (1999)

Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Asterix indta'r Rom (1975)
Min skøre familie Robinson (2007)

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Whirlpool (1970)

Har arbejdet med følgende 2 revyer, som er beskrevet i denne database:
Hjørring-Revyen (1977) [Tekst]
Hjørring-Revyen (1978) [Tekst]

Bøger om Lisbet Lundquist:
Dovne piger syer med lang tråd : delvist sandfærdige erindringer af Lisbet Lundquist

Link til yderligere info:
http://www.teamplayers.dk/actors_management/actors_agency/lisbet_lundquist/