Sofie Lassen-Kahlke
Født: 18-7-1979 (44 år) i København

Billede af Sofie Lassen-Kahlke Billede af Sofie Lassen-Kahlke
Biografi
Sofie Katrine Lassen-Kahlke, skuespiller, er datter af advokat Niels Kahlke og jurist Nina Lassen. Hun spillede første gang i komedien "Vildbassen" i 1994, hvor hun iøvrigt også for første gang spillede sammen med Robert Hansen. Siden har de to spillet sammen i fire film om Anja og Viktor - "Kærlighed ved første hik", "Anja & Viktor", "Kærlighed ved første hik 3 - Anja efter Viktor" og "Anja og Viktor - Brændende kærlighed". Inden hun fik rollen i "Kærlighed ved første hik" tog hun et tre måneders skuespillerkursus hos Lee Strasberg i Los Angeles. Hun blev opdaget af Regner Grasten ved en tilfældighed. Regner Grastens børn gik på den sammen skole som Sofie Lassen-Kahlke. Hun sås i TV i 1994, da hun optrådte i Eleva2eren med sangen fra "Krummerne 3" og debuterede på TV i "Krummernes jul". Sofie Lassen-Kahlke har bl.a. medvirket i "Sunes familie" i 1997, "Brødrene Mortensens jul" i 1998, "Bertram & Co" i 2002 og "Familien Gregersen" i 2004. Den første længevarende rolle på TV fik hun i TV3-serien "2900 Happiness". Hun har i dag opnået en stjernestatus, som vi ikke har set i mange år. Ved siden af sit skuespillerarbejde, læser hun også jura. I 2017 vandt hun dansekonkurrencen "Vild med Dans" sammen med danseren Michael Olesen. Sofie Lassen-Kahlke har tidligere dannet par med godsejersønnen Axel Castenschiold. Hun blev den 25. august 2012 gift i Garnisonskirken i København med helikopterpiloten Hans Poul Petersen.


Har medvirket i følgende 16 film:
Vildbassen (1994)Anne Johanne
Sunes familie (1997)Anna - deres datter
Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik (1999)Anja
Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik 2 (2001)Anja
Bertram og Co. (2002)Winnie
Askepop - the movie (2003)Mille
Anja efter Viktor (2003)Anja
Familien Gregersen (2004)Maj Gregersen
Bølle Bob og Smukke Sally (2005)Linda Sand
Far til fire - gi'r aldrig op (2005)Simone
Anja og Viktor - Brændende kærlighed (2007)Anja
Remix (2008)Robinson Tanja
Anja og Viktor - i medgang og modgang (2008)Anja
Kufferten (2012)Erna
Familien Jul (2014)Fru Knudsen
Familien Jul - i nissernes land (2016)Fru Knudsen

Har medvirket i følgende 3 TV-serier:
Klovn (2005-2022) 24 Sofie
2900 Happiness (2007-2009)Maibritt von Bech
Maj & Charlie (2008)Camille - Charlies ekskæreste

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Odense Sommerrevy 2019

Har medvirket i følgende 2 julekalendere:
Krummernes jul (1996,2001)Stella
Brødrene Mortensens jul (1998,2002,2021)Kaffe Hanne - servitrice i Svendsens kaffebar

Bøger om Sofie Lassen-Kahlke:
Ramt af Sofie Lassen-Kahlke

Link til yderligere info:
https://www.panoramaagency.com/client/sofie-lassen-kahlke/