toplogo

Rasmus Lyberth

Rasmus Lyberth
Født: 21. August 1951 i Maniitsoq, Grønland.

Rasmus Ole Lyberth er søn af lærer og forfatter Erik Lyberth og hustru økonoma Emma Lyberth. Allerede som 12-årig begyndte han at spille musik hjemme i Nuuk. Som 15-årig kom han ud at sejle, og det var om bord på et af skibene, han blev klar over at det var ved musikken han skulle drive det til noget… Det gjorde han så, og begyndte sin musikalske karriere i 1969. Siden har han tilhørt den populæreste del af musikere i hjemlandet (i starten dog samtidig med et job som helikoptermekaniker og forebyggelseskonsulent). Fra starten af 1970erne var han medlem af det grønlandske rockband Sumé. Siden har han optrådt solo som folke- og visesanger og medvirkede i Melodi Grand Prix i 1979 med sangen "Faders bøn". Men selvom han synger på sit modersmål, grønlandsk, er hans musik så universel og udtryksfuld, at han har tilhængere over det meste af verden, ligesom han har modtaget både Statens Kunstfonds livslange kunstnerydelse - samt er udnævnt til Ridder af Dannebrog, for sit bidrag til den grønlandske kultur. Han har udgivet en lang række plader og CD'er både alene og i samarbejde med danske og grønlandske musikere, bl.a. "Qaamaneq isinnit isigaara"/"Jeg ser lysglimt i dine øjne". Selvom det er som sanger Rasmus Lyberth er mest kendt, har han også uddannet sig som skuespiller på det grønlandske teater Tuukkaq Teatret, og han har bl.a. medvirket i to film "Tukuma" og "Lysets hjerte" og en julekalender – den ene film (”Lysets hjerte”) resulterede endda i en Bodil-nominering. I 1990erne lagde Rasmus Lyberth (for en periode i hvert fald) sin sang- og skuespillerkarriere lidt på hylden. Han er nu leder af en institution for skoletrætte unge i hjembyen Qaqortoq/Julianehåb i Grønland. Rasmus Lyberth har opholdt sig meget i Danmark og både hans første og anden kone er danske. Han er gift med cand.mag. Annette Bogø Lyberth.

Har medvirket i følgende 2 film, som er i denne database:
Tukuma (1984)
Lysets hjerte (1998)

Har medvirket i følgende 1 julekalendere, som er beskrevet i denne database:
Nissernes Ø (2003,2008)

Har arbejdet med følgende 1 film, som er beskrevet i denne database:
Tukuma (1984) [Musik]

Har arbejdet med følgende 1 julekalendere, som er beskrevet i denne database:
Nissernes Ø (2003,2008) [Sangtekster] [Musik]

Link til yderligere info:
http://www.rasmuslyberth.gl/