![]() |
Gabriel Axel |
![]() |
![]() |
| Født: 18. April 1918 i Århus. |
| Gabriel Axel (Gabriel Mørch) er søn af ingeniør, maskinfabrikant Erik Mørch (død 1946) og hustru Ebba Rygård. Han er født i Århus, men tilbragte de første 18 år af sit liv i Paris, hvor faderen havde en møbelfabrik. Han blev på den måde to-sproget, hvilket tydelig fornemmes, når man ser på hans videre karriere. Han har ofte haft roller, hvor han kunne bruge sit franske image. Da familien vendte hjem til Danmark i 1937 kom Gabriel Axel i lære som møbelsnedker i Slagelse. Derefter var han 3 år i Marinen samtidig med at han læste først hos Carlo Wieth og siden John Price og uddannede sig på Det Kongelige Teater 1944-1946. Efter afgangsprøven i 1946 vendte han dog tilbage til Frankrig, hvor han som skuespiller blev tilknyttet Louis Jouvet's Teater i Paris og i de følgende fem år optrådte på forskellige scener i Paris og turnerede med teatrene bl.a. i Ægypten og Edinburgh. Han kom tilbage i begyndelsen af 50érne hvor han som skuespiller debuterede i "Volpone" på Riddersalen og som filmskuespiller i "Vi som går køkkenvejen”. Op gennem 1950erne var han desuden teaterinstruktør og iscenesatte et betydeligt antal teaterforestillinger, bl.a. "Florence og tandlægen", "Retten på vrangen", "Sejrherren" og "Lucretia". I 1955 debuterede han også som filminstruktør med "Altid Ballade" og han fik sit gennembrud med filmatiseringen af Knud Sønderbys "En kvinde er overflødig". Siden blev det til en ujævn række spillefilm ofte i den lette, populære genre - film som "Flemming og Kvik", "Det tossede paradis", "Dyden går amok", "Paradis retur" og Saga-filmen "Den røde kappe". Som skuespiller huskes han nok mest for rollen som Marcel de Sade i filmen "Jeg – en markis" fra 1967. Gabriel Axel var også aktiv i den censurdebat, der i slutningen af tresserne foregik i Danmark og lavede i den anledning filmen "Det kære legetøj" med en række absurde eksempler på hvad der måtte vises og ikke vises. I 1970'erne instruerede Gabriel Axel et par satiriske folkekomedier om "Familien Gyldenkål" og vendte i 1977 tilbage til Frankrig, hvor han med succes instruerede film og serier for TV, blandt andet "Præsten i Tour". Men sit store internationale gennembrud fik Gabriel Axel først i en sen alder. I 1988 vandt han som den første danske instruktør nogen sinde en Oscar for "Babettes gæstebud". Gabriel Axel blev den 15. december 1948 gift med Lucie Axel Mørch, født Laraignou (15-05-1927 - 1996). Han er far til journalisten Karin Mørch. |
|
Som sendt fra himlen (1951) Vi arme syndere (1952) Vi som går køkkenvejen (1953) Kongeligt besøg (1954) Himlen er blå (1954) Jan går til filmen (1954) Karen, Maren og Mette (1954) Det er så yndigt at følges ad (1954) Der kom en dag (1955) Bruden fra Dragstrup (1955) Kispus (1956) Styrmand Karlsen (1958) Soldaterkammerater på vagt (1960) Peters baby (1961) Han, hun, Dirch og Dario (1962) Det tossede Paradis (1962) 3 piger i Paris (1963) En ven i bolignøden (1965) Dyden går amok (1966) Jeg - en marki (1967) Med kærlig hilsen (1971) Nu går den på Dagmar (1972) Familien Gyldenkål sprænger banken (1976) Alt på et bræt (1977) |
|
Altid ballade (1955) [Instruktion] En kvinde er overflødig (1957) [Instruktion] Guld og grønne skove (1958) [Instruktion] Helle for Helene (1959) [Instruktion] Flemming og Kvik (1960) [Instruktion] [Drejebog] Det tossede Paradis (1962) [Instruktion] Oskar (1962) [Instruktion] 3 piger i Paris (1963) [Instruktion] Vi har det jo dejligt (1963) [Instruktion] Paradis retur (1964) [Instruktion] Den røde kappe (1967) [Instruktion] [Manuskript] Det kære legetøj (1968) [Manuskript] [Instruktion] [Producent] Amour (1970) [Manuskript] [Instruktion] [Drejebog] [Produktion] Med kærlig hilsen (1971) [Produktion] [Manuskript] [Instruktion] Familien Gyldenkål (1975) [Instruktion] Familien Gyldenkål sprænger banken (1976) [Instruktion] Alt på et bræt (1977) [Instruktion] Babettes gæstebud (1987) [Instruktion] Christian (1989) [Instruktion] Leila (2001) [Instruktion] |
| Gabriels Gæstebud af Karin Mørch |
| Hos gucca kan du købe film med Gabriel Axel, klik her for at se hvilke. |