![]() |
Gerhard Jessen |
![]() |
![]() |
| Født: 21. April 1885 i Slagelse. | ||
| Død: 3. Maj 1939 | ||
| Gravsted: Ordrup Kirkegård - Kbh |
| Gerhard Jessen debuterede 1904 på Stavanger Teater i operetten "På alperne". Han var på dette teater et år og optrådte dernæst nogle år i de danske provinser med Oddgeir Stephensen. I 1910 blev han og hustruen skuespillerinden Jacoba Jessen engageret hos Emil Wulff på Frederiksberg Teater, hvor han blev partner med Amélie Kierkegaard i en række operetter. Samme år deltog ægteparret i "Odense Revolution eller Sommerrejsen" på Odense Sommerteater og samme sommer medvirkede parret i sommerrevyen "Niels Pinds Eventyr". Knapt et år efter forlod Gerhard Jessen Frederiksberg Teater og var en kort overgang ved Odense Teater indtil han i 1911 blev engageret til Det ny Teater. Han var ved dette teater i sæsonerne 1911/12 - 1930/31 og virkede også som sceneinstruktør. Efter at have spillet hovedrollen som Lewis Friedmann i "Stikkeren" i 1931 forlod han Det ny Teater i 1933 og forsøgte sig uden større held som teaterdirektør med en sommerrevy på Riddersalen. I 1934 blev han vært på Færgekroen i Tivoli, hvor han virkede til sin død. Han filmdebuterede hos Nordisk Film i 1911, hvor han over en årrække medvirkede i knap 20 film. Derudover blev det til mere sporadiske optrædener hos Filmfabrikken Skandinavien, Ingvar Jørgensen Film, Filmfabriken Danmark og Kinografen. I 1923 instruerede han to film for Palladium. Gerhard Jessen var medlem af bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund fra 1915-1922 og medvirkede også i radioens hørespil. Gerhard Jessen blev i 1908 gift med skuespillerinden Jacoba Jessen og er far til provinsteaterdirektør Peter Jessen (10-11-1908 - 16-02-1996) |
|
Præsten i Vejlby - 1931 (1931) Skaf en sensation (1934) |
| Charlottenlund-Revyen 1912 Tivoli 1911 |
| En helt fra 1864 (1910) Lægens hustru (1911) For hendes skyld (1911) Dyrekøbt ære (1911) Spåkonens datter (1911) Hævnen tilhører mig (1911) Det bødes der for (1911) Dødssejleren (1912) Barfoddanserindens offer (1912) Lumpacivagabundus (1912) Vasens hemmelighed (1913) Selma fra Øen (1915) Lige for lige (1915) Anklagebænken (1916) Kampen om Kvinden (1917) Gar el Hama V (1918) Lykkelandet (1919) Krigsmillionæren (1919) Hjertetyven (1919) Den flyvende Hollænder I - IV (1920) Jafet, der søger sig en Fader I - IV (1922) Store forventninger (1922) Madsalune (1923) Wienerbarnet (1924) |