toplogo

Dejan Cukic

Dejan Cukic Dejan Cukic Dejan Cukic
Født: 25. November 1966 i Berane, Montenegro.

Dejan Cukic er søn af fabriksarbejder Dragomir Cukic (død 1994) og hustru fabriksarbejder Kosa Vukicevic. Han er opvokset på en gård i Montenegro og kom som 11-årig til Danmark. Han er uddannet på Statens Teaterskole i årene 1989-1993 og debuterede i "Hamlet" på Mungo Park i 1993. Dejan Cukic har haft teaterroller på bl.a. Fiolteatret, Husets Teater, Mungo Park, Østre Gasværk, Aveny Teatret og Betty Nansen Teatret. Han fik sit filmgennembrud i filmen "I Kina spiser de hunde". Han har også medvirket i flere TV-serier bl.a. som soldaten Vuk i "Den Serbiske Dansker" og som Philip i "Nikolaj & Julie". I april 2000 blev han anholdt i Beograds lufthavn og sat i isolationsfængsel for at have unddraget sig værnepligt. Han var ikke klar over at værnepligtsalderen var sat op fra 27 til 35 år. Efter nogle dages ophold på en kaserne fik han lov til at rejse tilbage til Danmark. Dejan Cukic har gennem mange år dannet par med Carina J. Holm (30-03-1967), der driver en delikatesseforretning.

Har medvirket i følgende 13 film, som er i denne database:
Operation Cobra (1995)
Bella min Bella (1996)
Ondt blod (1996)
I Kina spiser de hunde (1999)
Opbrud (2005) (2005)
Bag det stille ydre (2005)
Kærlighed på film (2007)
Daisy Diamond (2007)
De unge år (2007)
Original (2009)
Vanvittig forelsket (2009)
Simon & Malou (2009)
Noget i luften (2011)

Har medvirket i følgende 8 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Strenge tider (1994)
En fri mand (1996)
Taxa (1997-1999) afsnit nr: 28 29
Hvor svært kan det være (2001)
Den serbiske Dansker (2001)
Nikolaj og Julie (2002-2003) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22
Anna Pihl (2006-2008) afsnit nr: 6 7 8 9 10
Forestillinger (2007)

Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Bjørne brødre (2004)
Asterix og vikingerne (2006)