Hans Chr. Ægidius
Født: 24-3-1933 i Odense
Død: 27-3-2008 (75 år) Mindebog
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Billede af Hans Chr. Ægidius Billede af Hans Chr. Ægidius
Biografi
Hans Chr. Ægidius, skuespiller, instruktør og tekstforfatter, tog studentereksamen fra Odense Katedralskole i 1951. Efter i nogle år at have studeret dansk og fransk ved Københavns Universitet begyndte han ved Den Danske Studenterscene og var med til at grundlægge Collage-Truppen i 1960erne, ligesom han spillede med i de samfundssatiriske revyer "Frihed det bedste guld" og "Gris på gaflen". Han gjorde studier i Frankrig og Italien (hos Dario Fo) og brød igennem i musicalen "Hvordan man får succes i forretning uden at røre en finger" på Det Ny Scala. Han iscenesatte klassiske skuespil, farcer, komedier og musicals på bl.a. Odense Teater, Skolescenen, TV-Teatret, ABC Scenen, Amager Scenen og Det kgl. Teater. På Det kgl. Teater satte han således "Erotik" op og på Fiolteatret forestillinger som "Idealister", "Vi ses i Johannesburg" og "Skorpionen". På ABC-Teatret var han instruktør, skuespiller og oversætter med farcer som "Den kyske levemand" og "Den spanske flue". Gennem årene lavede han revy over det meste af landet fx. Gilleleje, Horsens, Dronningmølle og Skælskør - ofte med sin kone, skuespillerinden Lene Maimu på scenen. I 2000 stod parret for en lille revy på Lindenborg Kro. Han spillede stationsforstanderen i "Tyllefyllebølleby Station" og instruerede i 1979 den populære "Jul i Gammelby", hvor han også selv spillede. På film havde Hans Chr. Ægidius gode biroller i "Gangsternes lærling" og "Hærværk". For filmen "Forræderne" modtog han i 1984 både en Bodil og en Robert. I de sidste mange år tvang Parkinsons Syge ham bort fra scenen, men han fortsatte dog med at skrive revytekster og oversætte komedier og farcer i det omfang kræfterne tillod det. Hans Chr. Ægidius blev i 2001 udnævnt til æresmedlem af Danske Populær Autorer. Hans Christian Ægidius blev den 16. marts 1967 gift med skuespillerinden Lene Maimu.


Har medvirket i følgende 18 film:
Mig og dig (1969)Tolder
Man sku' være noget ved musikken (1972)Svens nabo
Farlige kys (1972)Psykiater
Mor, jeg har patienter (1972)Deltager i TV-Diskussion
Den kyske levemand (1974)Hr. Mozart
Mafiaen - det er osse mig (1974)Læge på skadestue
Prins Piwi (1974)Skuespiller Conrad Cupman
Da Svante forsvandt (1975)Politimand
Familien Gyldenkål (1975)Inspektør i restaurant
Gangsterens lærling (1976)Apotekeren, bagmand
Spøgelsestoget (1976)Bilist
Hærværk (1977)Adolf
Danmark er lukket (1980)Den runde
Pigen fra havet (1980)Hospitalslæge
Forræderne (1983)Hotelportier
Ofelia kommer til byen (1985)Skolelærer
Peter von Scholten (1987)Plantageejer
300 mil til himlen (1989)Dirigenten

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Rejseholdet 1983-85 (1983-1985) 8 Rode

Har medvirket i følgende 11 revyer:
ABC Teatret, Horsens 1979
Cirkusrevyen 1978
Dronningmølle Revyen 1977
Gillelejerevyen 1976
Haslev Revyen 1984
Horsens Sommerrevy 1979
Klitgaarden, Vejby Strand 1964
Kobæk - Sommerrevyen 1985
Limfjordsrevyen 1986
Nykøbing F. Revyen 1985
Studenter foreningen - revyerne 1962

Har medvirket i følgende 2 julekalendere:
Vumserne og juleforberedelserne (1975)
Jul i Gammelby (1979,1983,1994,2009)Magnus Gårdskarl

Har arbejdet med følgende 1 film:
Den kyske levemand (1974)Instruktion, Dialog bearbejdelse

Har arbejdet med følgende 9 revyer:
Det begynder med P (1964)Instruktion
Vi bygger en bro (1971)Instruktion
Hjørring-Revyen (1973)Instruktion
Strandrevyen 1980 - Vi har det rart i Gi (1976)Tekst
ABC Revyen 1979 (1979)Instruktion
Skælskør-Revyen (1985)Instruktion
Limfjordsrevyen (1986)Instruktion
Tivoli Frihedens revyer - Århus (1988)Instruktion
Harmoniens Revyperler (2020)Tekst, Musik

Har arbejdet med følgende 1 julekalendere:
Jul i Gammelby (1979,1983,1994,2009)Musik, Instruktion, Drejebog

Priser, legater m.m:
Bodil for Bedste mandlige birolle  i filmen Forræderne (1984)
Robert for Årets mandlige birolle  i filmen Forræderne (1984)