toplogo

Elna Brodthagen

Født: 21. Maj 1909 i København.
Død: 30. April 2009

Elna Brodthagen var elev 1926-29 på Skolescenens Elevskole, der var tilknyttet Det Ny Teater. Derefter var hun engageret hos Co-Optimisterne og var tilknyttet Odense Teater og senere Aalborg Teater, hvor hun i perioden 1954-60 dels var lærer for vordende skuespillere, dels selv havde en række roller bl.a. som Snapse-Jenny i "Laser og pjalter", mrs. Higgins i "Pygmalion", fru Frank i "Anne Franks dagbog" og Lady Teazle i "Bagtalelsens skole". Efter årene i Aalborg kom Elna Brodthagen det følgende tiår 1960-1970 til den midtjyske landsdelsscene i Århus, og her spillede hun bl. a. fru Biedermann i "Biedermann og brandstifterne", mor Karen i "Elverhøj" og frk. Rejersen i "Livets ondskab". I København har hun optrådt bl.a. på Posthus Teatret og på Café Teatret. Fra 1981 var hun knyttet til Det Kongelige Teater, hvor en af hendes roller var i Enquists "Fra regnormenes liv". Hun har desuden medvirket i en række film, senest i 1992 som den gamle fru Meyer i "Sofie" iscenesat af Liv Ullmann. Elna Brodthagen var gift med skuespilleren Valdemar Brodthagen.

Har medvirket i følgende 2 film, som er i denne database:
Farlig leg (1990)
Sofie (1992)