![]() |
Holger Pedersen (Gissemand) |
| Født: 19. Maj 1888 i København. |
| Død: 6. November 1930 |
| Gravsted: Garnisons Kirkegård - Kbh |
| Edvard Eilert Holger "Gissemand" Pedersen var søn af ur- og instrumentmager Harald Victor Valdemar Pedersen og hustru Amalie Georgine f. Hansson. Han blev udlært som urmager hos sin far, der også var tryllekunstner og som gentagne gange optrådte ved hoffet og derfor fik navnet "Hoftrolden". Holger Pedersen debuterede 2. december 1909 som Fyssing i farcen "Dueslaget" på Nørrebros Teater og fik sit gennembrud i 1912 i farcen "Zebraen" i rollen som den lattervækkende figur "Gissemand" - der siden blev hans øgenavn. I 1911 fik han stor succes med visen "Augusta, av av Augusta" og i 1912-revyen sang han "Paaskelammet og Pinsesvinet" og sammen med Elna Panduro visen "Kærlighed er en løjerlig gråspurv". I 1917 medvirkede han i Randers Revyen hos Ludvig Nathansen, hvor han sang "Den gamle varieté" og "Min kones mand". I utilfredshed over forholdene forlod han pludselig Nørrebros Teater i 1917 og optrådte nogle år på kabaretscener i Norge og Sverige. Siden turnerede han rundt i Danmark og spillede på Frederiksberg Morskabsteater inden han fra 1919 og indtil sin død var Apollo Teatrets ubestridte hovedkraft i en række farcer sammen med Peter Wunsch og Axel Kjerulf. Han væltede huset med monologer og vrøvleviser som "Mit lille krystalapparat", "Hvor glider vi hen" og "Det var kaninen, der begyndte". Sammen med Knud Heglund sang han duetten "Nu skal vi hjem i buret og kikke til papegøj'n". Holger Pedersen blev den 11. maj 1914 gift i Maaløv Kirke med Karen Asta Jørgensen (19-03-1888 - 06-02-1977). Ægteskabet blev opløst og den 16. september 1919 giftede han sig med Dagny Marie Johanne Elisabeth Sommer (15-08-1895 - 20-03-1974). Han var storebror til forfatterinden Karla Frederiksen (19-06-1893 - 16-11-1961), der i 1931 skrev en biografisk roman om ham - med titlen "Her København". |
| Apollo Revyen 1920 1921 1921 1922 1925 1926 1927 1928 1929 1930 Apollo Teatret, Ålborg 1926 Betty Nansen Teatret 1909 1910 1911 1912 1913 1914 1915 Helsingør-Revyen 1923 Horsens Sommerrevy 1918 Kasino, Århus 1917 Nørrebros Teater 1909 1910 1911 1912 1913 1914 1915 1916 Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1910 |