toplogo

Hugo Øster Bendtzen

Født: 25. Maj 1948 i Nakskov.
Død: 7. Juli 1998

Hugo Øster Bendtsen, blev uddannet på Statens Teaterskole i 1974 og debuterede på Folketeatret i "Fremad" inden han året efter var med til at oprette teatergruppen Turnus. Han nåede at spille på flere af de små eksperimenterende teatre, bl.a. Cafe Teatret, Søllerød Scenen og Husets Teater inden han i 1979 blev fastansat på Odense Teater. På Søllerød Scenen - bl.a. i Pinters »Viceværten«. I 1988 opsagde han sin faste stilling på Odense teater for igen at prøve lykken som freelance-skuespiller som medvirkende i Jumbo Teatrets "Machinal". Hugo Øster Bendtsen kom derefter til at spille i et varieret rollefag på de mindre scener, turnerede og var desuden en søgt pædagog, der underviste et stort antal unge, som ønskede at gå teatervejen. Endvidere dyrkede han sin instruktørkarriere, der startede med cabareterne på Vintapper Teatret og senere via Holbæk Egnsteater bragte ham flere gange tilbage til Odense Teater. Af væsentlige roller, han har spillet gennem sin karriere, kan nævnes: titelrollen i Bertold Brechts "Svejk i anden verdenskrig", Hugo i "Russians Pizza Blues" samt rollen som Mogensen i "Det forsømte forår". Også tv-teatret gjorde brug af ham. I 1986 fik han sit gennembrud som blød ung mand i Jørgen Ljungdahls Jimmy.

Har medvirket i følgende 7 film, som er i denne database:
Manden i månen (1986)
Oviri (1986)
De nøgne træer (1991)
Jesus vender tilbage (1992)
Russian Pizza Blues (1992)
Det forsømte forår (1993)
Ørnens øje (1997)

Har medvirket i følgende 8 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Ret beset (1978) afsnit nr: 2 5
Krigsdøtre (1981) afsnit nr: 5
Mille og Mikkel (1982) afsnit nr: 8
Rejseholdet (1983-1985) afsnit nr: 9
Johansens sidste ugudelige dage (1989)
Strenge tider (1994)
Bryggeren (1996-1997) afsnit nr: 5
Kaos i opgangen (1997)