![]() |
Jesper Klein |
![]() |
![]() |
![]() |
| Født: 13. November 1944 i Næstved. |
| Jesper Klein er søn af pottemager Christian Klein og hustru, biblioteksskriver Margrethe Klein, født Ehlers. Han tog studentereksamen i 1963, læste teaterhistorie på Københavns Universitet og blev cand.phil i 1964. Samtidig havde han job som værthuspianist. Jesper Klein har ingen formel skuespilleruddannelse. Fra 1966 blev han ansat på Danmarks Radio, hvor han lavede radio og første gang optrådte på TV i 1968. Han fik sit egentlige gennembrud i 1969 i revyen "Kameldamen" efterfulgt året efter af parodi-farcen "Svend, Knud og Valdemar" på Riddersalen. Samtidig fik han i 1969 en Bodil for sin hovedrolle som Carl-Henning i filmen "Balladen om Carl-Henning". I 1969 blev han på TV kendt for det omdiskuterede ungdomsprogram "Peberkværnen". En lang række ungdomsudsendelser på TV bl.a. "Kaptajn Klydes Flimmercirkus" og "Svend Erik Kedeligs Kvartet" førte i 1975 til musik- og teatergruppen "Klyderne" i et ensemble med Jess Ingerslev, Tom McEwan og Lykke Nielsen. Frem til 1982 optrådte de med stor succes både på scenen og i TV. I 1979 overtog han ledelsen af Lorry og søgte uden held i 1981 stillingen som direktør for ABC-Teatret. Fra 1983 var han igen leder af Lorry nu sammen med Per Pallesen, men samarbejdet ophørte brat i 1984. Blandt hans senere film er "Blind makker", "Lille spejl", "Lille Virgil og Orla Frøsnapper" og "Skønheden og udyret", der i 1984 gav ham en Robert-pris. Udover film har han medvirket i teaterforestillinger og en mængde revyer. Han var sammen med Thøger Olesen med til at gøre Hjørring-revyen kendt. Endvidere har han lagt stemme til et utal af tegnefilm og medvirket i adskillige julekalendere bl.a. Vinterby-Øster, Jullerup Færgeby og "Pyrus i alletiders eventyr", hvor han spillede rigsarkivar Birger Bertramsen. Jesper Klein, har også været med til at indspille en "børne" fortælling med sang: Mussebakke By fra 1977 sammen med Maria Stenz - Lykke Nielsen - og Lasse Lunderskov. Desuden har han skrevet mere end 25 bøger - fra børnebøger og kriminalromaner til almanakker. Han udgav i 2002 bogen "Takt og Tolvtone". I 1975 fik han PH-prisen og samme år også Skjold Burnes rødvinslegat. Desuden har han fået Dirch Passers Mindelegat. Han er formand for Revymuseet på Frederiksberg og for "Kunstnere for fred". Jesper Klein blev den 2. september 1970 gift på Københavns Rådhus med skuespillerinden Lykke Nielsen. Han er far til Sebastian Klein (20-07-1972), som laver børne-tv for Danmarks Radio. |
|
Det kære legetøj (1968) Balladen om Carl-Henning (1969) Farlig sommer (1969) Kameldamen (1969) Præriens skrappe drenge (1970) Revolutionen i vandkanten (1971) Guld til præriens skrappe drenge (1971) Prins Piwi (1974) Blind makker (1976) Familien Gyldenkål vinder valget (1977) Lille spejl (1978) Hør, var der ikke en som lo ? (1978) Rend mig i traditionerne (1979) Lille Virgil og Orla Frøsnapper (1980) Kaptajn Klyde og hans venner vender tilbage (1980) Olsen bandens flugt over plankeværket (1981) Thorvald og Linda (1982) Skønheden og udyret (1983) Valhalla (1986) Elvis Hansen - en samfundshjælper (1988) Walter og Carlo i Amerika (1989) Manden der ville være skyldig (1990) Casanova (1990) Den store badedag (1991) Snøvsen (1992) Frække Frida og de frygtløse spioner (1994) Baby Doom (1998) Olsen bandens sidste stik (1998) Pyrus på pletten (2000) Humørkort-stativ-sælgerens søn (2002) Til højre ved den gule hund (2003) |
| Mor er major (1985) Nana (1987) Kirsebærhaven 89 (1989) Kald mig Liva (1992) afsnit nr: 2 3 4 Taxa (1997-1999) afsnit nr: 5 |
| Det ny Teater 1983 Hjørring-Revyen 1973 1974 Lindenborg Revyen 1989 |
| Vinterbyøster (1973,1976) Jullerup Færgeby (1974,1982,1990,1997) Kikkebakkeboligby (1977,1985) Avisen (1982) Alletiders jul (1994,2004) Alletiders nisse (1995,2006) Alletiders julemand (1997,2007) Pyrus i alletiders eventyr (2000) Nissernes Ø (2003,2008) |
| Snehvide og de syv små dværge - 1982 (1937) Bennys badekar (1971) Robin Hood (1973) Trællene (1978) Trællenes oprør (1979) Trællenes børn (1980) Mads og Mikkel (1981) Mads og Mikkel (1981) Samson og Sally (1984) Mesterdetektiven Basil Mus (1986) Rejsen til Amerika (1986) Valhalla (1986) Bernhard & Bianca - Sos fra Australien (1990) Rejsen til Amerika II (1991) Jungledyret Hugo (1993) Aberne og det hemmelige våben (1995) H.C. Andersen og den skæve skygge (1998) Cirkeline - ost og kærlighed (2000) |
|
Farlig sommer (1969) [Musik] Kaptajn Klyde og hans venner vender tilbage (1980) [Instruktion] [Manuskript] |
| Jesper Kleins liv og Lykke af Ove Nørhave |
| Hos gucca kan du købe film med Jesper Klein, klik her for at se hvilke. |