toplogo

Annie Birgit Garde

Annie Birgit Garde Annie Birgit Garde Annie Birgit Garde Billede af Annie Birgit Garde
Født: 3. Oktober 1933 i Frederiksund.

Annie Birgit Garde (indtil 1958 Annie Birgit Hansen) medvirkede som ung i vikingespillene i Frederikssund. Hun var oprindelig advokatsekretær, men tog arbejde på et forsikringskontor i København for at kunne læse til skuespillerinde. Hun blev fra 1955 til 1957 uddannet på Privatteatrenes elevskole og teaterdebuterede allerede i elevtiden i 1957 på Det Ny Teater som datteren i "Den indbildt syge" og fik senere engagement hos Stig Lommer og ved Ungdommens Teater. Hun filmdebuterede som den oprørske datter Maja i Nordisk Films "Altid ballade" fra 1955. Nordisk film finansierede en del af hende uddannelse, for at sikre sig, at hun blev i selskabet. Det gjorde hun, indtil hun dukkede op i filmselskabet Merrys "Soldaterkammerater" fra 1958. Hun medvirkede i yderligere 2 "Soldaterkammerater"-film. I 1970 medvirkede hun i "Mazurka på sengekanten" og det blev starten på en række erotiske film, hvor hun, som den modne pige, var filmenes absolutte attraktion. Hun medvirkede i alle otte Sengekant-film frem til 1976. Derefter spillede hun kun med i 2 spillefilm. I 1972 spillede hun hovedrollen i den svenske erotiske film "Strandhugg i somras" sammen med Stellan Skarsgård. Annie Birgit Garde havde de fleste opgaver i det lettere lystspil og i operetter, musical, vaudeviller, cabaret og i revyer og varieté i ind- og udland. Men hun havde også klassiske roller som fx. Agnete i "Elverhøj", Leonora i "Henrik og Pernille" og Sophie i "Nei" Hun spillede titelrollen i operetten "Rose Marie" og Polly i musicalen "Boyfriend". Hun var i 1976 med til at starte Amagerscenen i farcen "Der er piger i luften" sammen med Ole Søltoft. I 1979 spillede hun ladyen i "Afdødes skål". I 1983 havde hun stor succes som tandlægesekretæren i "Kaktusblomsten" på Jørgen Blaksted-turneen. Hun spillede samme år sammen med datteren Maria i "Anne Franks dagbog" på Amagerscenen og i 1993 spillede hun atter sammen med datteren i "Glasmenageriet" på Teatret bag Kroen. I 1990erne har hun bl.a. spillet i Gummi Tarzan på Familieteatret og i rollen som Judy Garland's mor i musicalen "Judy Garland" på Det Danske Teater. På Bakkehuset i København spillede hun i 2002 i "Et augustmøde" og året efter sammesteds i en monolog kaldet "Gud fri enhver ung pige". På TV har hun i 1982 medvirket i "Komedie i Grænselandet" og spillet jomfru Baumgarth i TV-serien "Bryggeren". Fru Garde har de sidste 18 år lavet Cabaret i Tivoli på Tivoli Bodega. Hun har haft flere instuktøropgaver, bl.a. på Tunerevyerne siden 1998. Annie Birgit Garde holder foredrag om litteratur og teater, synger i kirkekoncerter og indlæser for Gyldendal lydbøger for blinde og svagtseende. Hun har også udgivet 2 CD'er med romancer og oplæsning af H.C. Andersen-lyrik, ligesom hun har skrevet bidrag til Græsted Revyen. Annie Birgit Garde blev den 9. august 1958 gift i Frederikssund Kirke med journalist og teateranmelder Mogens Garde (03-12-1917 - 02-05-2005). I en sen alder mødte hun docent, civilingeniør Ole Immanuel Franksen (06-01-1932), som hun i 2011 blev gift med i Søborg Kirke i Nordsjælland.

Har medvirket i følgende 28 film, som er i denne database:
Far til fire (1953)
Altid ballade (1955)
Jeg elsker dig (1957)
Ung kærlighed (1958)
Soldaterkammerater (1958)
Andre folks børn (1958)
Far til fire og ulveungerne (1958)
Soldaterkammerater rykker ud (1959)
Charles tante (1959)
Soldaterkammerater på vagt (1960)
Eventyrrejsen (1960)
Sytten (1965)
Ih, du forbarmende (1966)
Damernes ven (1969)
Den røde rubin (1970)
Mazurka på sengekanten (1970)
Med kærlig hilsen (1971)
Tandlæge på sengekanten (1971)
Rektor på sengekanten (1972)
Motorvej på sengekanten (1972)
Romantik på sengekanten (1973)
Revykøbing kalder (1973)
Der må være en sengekant (1975)
Hopla på sengekanten (1976)
Sømænd på sengekanten (1976)
Strømer (1976)
Familien Gyldenkål vinder valget (1977)
Ambulancen (2005)

Har medvirket i følgende 2 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Bill og Daphne (1987) afsnit nr: 1 2
Bryggeren (1996-1997) afsnit nr: 9

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Helsingør-Revyen 1964
Nykøbing F. Revyen 1972 1973 1975 1980
Tivoli 1974
Ørbæk Revyen 1984

Har medvirket i følgende 2 udenlandske film:
Journey to the Seventh Planet (1962)
Strandhugg i somras (1972)


Hos gucca kan du købe film med Annie Birgit Garde, klik her for at se hvilke.