![]() |
Jytte Elga Olga |
![]() |
| Født: 27. Marts 1938 i København. |
| Jytte Elga Olga er datter af skuespillerinden Elga Olga Svendsen. Hun debuterede i "Fyns Forum" i Odense i 1955. Efter at have optrådt i radioen med sin mormors sang "København, København" kom hun til Stig Lommer på ABC Teatret i 1955. Hun læste hos Olaf Ussing og blev i 1957 optaget på Det Ny Teaters elevskole. Senere optrådte hun bl.a. hos Aage Stentoft på Det Ny Scala, hvor hun medvirkede i alle forestillinger igennem to år. I 1960 kom hun til Odense Teater, hvor hun sammen med Dario Campeotto spillede hovedrollerne i "Pajama Game". På Århus Teater var hun bl.a. med i "Kiss me Kate" og kom herefter til Det Danske Teater, med hvem hun turnerede rundt i landet i et utal af forestillinger. Sideløbende havde hun roller på film - i radio- og TV-teater og i kabaretter, ikke mindst i Simon Rosenbaums "Ny Rosenborg". Hun stoppede som skuespiller i 1970 og drev op gennem 70erne sin egen danseskole med speciale i jazzdans. Da Ida og Bent From åbnede Revymuseet i 1993 var Jytte Elga Olga med fra begyndelsen og har siden været medarbejder på museet. |
|
Natlogi betalt (1957) Pigen i søgelyset (1959) Slap af, Frede (1966) Min søsters børn vælter byen (1968) Rend mig i revolutionen (1970) |
| A.B.C. revyerne 1956 1956 Nykøbing F. Revyen 1957 1960 Nørrebros Teater 1958 |