toplogo

Jørgen Buckhøj

Jørgen Buckhøj Jørgen Buckhøj Jørgen Buckhøj Billede af Jørgen Buckhøj
Født: 10. Januar 1935 i Århus.
Død: 13. April 1994
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte

Jørgen Buckhøj var søn af skuespiller Per Buckhøj og skuespillerinde Henny Lindorff. Han var elev på Aalborg Teater i årene 1952-1953, hvor han debuterede i rollen som Nicolai i "Nøddebo Præstegaard". Han vendte efter turnéer tilbage igen til Aalborg Teater i 1962 og var derefter tilknyttet flere forskellige teatre, bl.a. Aarhus Teater, Det ny Teater, Aveny-Teatret, Scala, Boldhus Teatret og Hvidovre Teater. Han medvirkede bl.a. i "Den kaukasiske kridtcirkel", "Frk. Julie", "Hr. Puntila", "Automobilkirkegården", "Bal i den borgerlige", "The boys in the band" og "Nonnerne". Kort før sin død medvirkede han i musicalen "Cyrano" på Gladsaxe Teater. Han filmdebuterede i filmen "Kriminalsagen Tove Andersen", hvor han spillede blikkenslager og medvirkede derudover bl.a. i "Oktober 43", "Gudrun" og "Jetpiloter". I 1977 indspillede han sin sidste film, nemlig "Pas på ryggen professor". Jørgen Buckhøj medvirkede i en række revyer bl.a. "Hva skal vi lave", "Jeppe på Bjerget" samt Dragør-revyen 1971, hvor han fik stor personlig succes bl.a. med nummeret "Jeg er min egen bedstefar". I 1971 skabte Jørgen Buckhøj de berømte to-mandsrevyer sammen med sangeren Henning Hansen og i 1974 optrådte han i Mols-revyen i Femmøller som kulturminister Nathalie Lind. Han havde roller i TV-teatret fra 1963 og kunne i 1967 ses i TV-serien "Ka' De li' østers?". I 1978 nåede hans skuespillerkarriere sit højdepunkt, da han fik rollen som Mads Skjern i TV-serien "Matador". Sammen med Kaj Løvring lavede han sketchen "Harald" i Cirkusrevyen 1981, hvor publikum var ved at vælte ned af stolene af latter og i 1987 havde han revyens bedste vise "Det store mysterium" om folk der stjæler knapperne på de offentlige toiletters cisterner. I årene 1982-1989 var Jørgen Buckhøj direktør for Amagerscenen efter Volmer-Sørensens død. Han blev den 14. april 1962 gift med skuespillerkollegaen Christa Rasmusen og er far til journalisten Morten Buckhøj (13-10-1962)

Hos gucca kan du købe film med Jørgen Buckhøj, klik her for at se hvilke.

Har medvirket i følgende 25 film, som er i denne database:
Kriminalsagen Tove Andersen (1953)
Adam og Eva (1953)
Ved Kongelunden (1953)
I kongens klær (1954)
Far til fire i sneen (1954)
Mod og mandshjerte (1955)
Gengæld (1955)
Bundfald (1957)
6-dagesløbet (1958)
Skibet er ladet med (1960)
Soldaterkammerater på vagt (1960)
Jetpiloter (1961)
Sorte Shara - Alarm i Østersøen (1961)
Soldaterkammerater på efterårsmanøvre (1961)
Far til fire med fuld musik (1961)
Landsbylægen (1961)
Gudrun (1963)
Støv for alle pengene (1963)
Historien om Barbara (1967)
Smukke-Arne og Rosa (1967)
Min søsters børn på bryllupsrejse (1967)
Tænk på et tal (1969)
Nøglen til Paradis (1970)
Oktoberdage (1970)
Pas på ryggen, professor (1977)

Har medvirket i følgende 8 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Ka' De lide østers ? (1967) afsnit nr: 1 2 4
Smuglerne (1970) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6
Huset på Christianshavn (1970-1977) afsnit nr: 59 78
Henry (1973)
Matador (1978-1981) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
Strandvaskeren (1978) afsnit nr: 3
Ret beset (1978) afsnit nr: 4
Gøngehøvdingen (1992) afsnit nr: 4

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Allégade 10, Frederiksberg 1980
Cirkusrevyen 1981 1987
Dragør Revyen 1971 1973
Dronningmølle Revyen 1965
Fiol Teatret 1967
Fredericia Revyen 1989
Holstebro-revyen 1977 1981 1982
Molbo-Revyen 1974 1979
Nykøbing F. Revyen 1976
Randers Revyen 1980
Skagen Revyen 1992
Tivoli Frihedens revyer - Århus 1969 1991

Har arbejdet med følgende 9 revyer, som er beskrevet i denne database:
Dragør Revyen (1973) [Tekst]
Holstebro-revyen (1977) [Tekst]
Vinterrevyen - På'en igen (1978) [Tekst]
Cirkusrevyen (1981) [Tekst]
Cirkusrevyen (1982) [Instruktion]
Vinterrevyen (1982) [Direktion] [Instruktion]
Vinterrevyen (1983) [Direktion] [Instruktion]
Cirkusrevyen (1984) [Tekst]
Tivoli Frihedens revyer - Århus (1991) [Instruktion] [Tekst]

Bøger om Jørgen Buckhøj:
Fra dreng til Matador af Jørgen Buckhøj