|
Jørn Jeppesen |
 |
 |
 |
 |
| Født: 21. April 1919 i Frederiksberg. | ||||
| Død: 18. Januar 1964 | ||||
| Gravsted: Garnisons Kirkegård - Kbh. |
| Jørn Martin Jeppesen var søn af den dengang kendte bogtrykker, senere direktør for Dyva & Jeppesen A/S - Erik Kristian Jakob Jeppesen (1890 - 1964) og hustru Clara Marie Jensen (1896-1924). Jørn Jeppesen drømte om at blive digter, men faderen mente, at det var bedre at han som 14-årig blev sendt hjem til Thisted for at gå i typograflære. I 1937 erhvervede han svendebrev efter udstået læretid på Amtstidende. Efter nogle år som typograf med ansættelse ved Det Berlingske Hus, opsøgte han John Price for at læse hos ham. Han kom senere ind på Det Kongelige Teaters elevskole 1939-1941. Så startede han hos Sam Besekow på Riddersalen, hvor han i 1943 fik gennembrud som bartenderen Nick i "Livet er jo dejligt". Han fik pæn succes som Perikles i Phi-Phi og i 1945 turnerede han med Leck Fishers Fronten. I 1949 viste han på Riddersalen også sit talent i "Flyvende sommer". Man var begyndt at lægge mærke til ham, og det var ikke svært for ham at få nye engagementer på forskellige privatteatre. Han fik store roller bl.a. på Frederiksberg Teater, Det ny Teater og fra 1955 på Det kgl. Teater, hvor han var ansat til sin død. Bl.a. havde han roller i "Kirsebærhaven" i 1952 på Frederiksberg Teater, "Lucienne og slagteren" på Allé-Scenen - og i "Cant" i 1953 og i "Heksejagt" (1954) på Det Ny Teater. På Det Kongelige Teater spillede han i såvel det ældre som det moderne repertoire, fx. i "Seks personer søger en forfatter", "Lang dags rejse mod nat" i 1957 og i "Tre søstre" i 1961. Han forsøgte sig også som revyskuespiller i Dagmarrevyen i 1942. Siden 1952 supplerede han skuespillerjobbet med drift af et mindre bogtrykkeri. På TV spillede han bl.a. den forsumpede forretningsmand Sammy i "Væddeløbet". I 1939 debuterede han på filmlærredet med Genboerne. Han havde ofte usympatiske roller som f.eks som spritteren Vilhelm i Cafe Paradis og Stefan Willers i De røde heste fra 1950, men han mestrede også at spille den rolige og overbærende kriminalbetjent Møldrup i Altid ballade fra 1955. Hans sidste rolle var som Fabian i Hvad med os ? Jørn Jeppesen var også fortolker af poesi og udgav i 1940 digtsamlingen "Unge drømme". Han blev en hyppigt anvendt skuespiller ved både radio- og TV-teatret og betegnes som én af sin generations fineste radiokunstnere. En ældre enkefrue var så betaget af hans radioarbejde at hun gjorde ham til universalarving og han blev i 1946 testamenteret 50.000 kr. Jørn Jeppesen blev den 6. september 1941 gift i Sct. Markus Kirke i København med operasangerinden Inge Karen Frey Christensen (14-12-1911), siden den 6. august 1943 med Lea Hilker og endnu senere den 21. august 1946 i Stockholm med den svenske skuespillerinde Elisa Marguerite Caroline Hesse (født 19-09-1919). Jørn Jeppesen var bror til skuespillerinden Jane Jeppesen. |
|
Genboerne (1939) Pas paa svinget i Solby (1940) Sommerglæder (1940) Afsporet (1942) Ta' briller paa (1942) Natekspressen (P. 903) (1942) Naar bønder elsker (1942) Møllen (1943) Det kære København (1944) Spurve under taget (1944) De tre skolekammerater (1944) En ny dag gryer (1945) Saa mødes vi hos Tove (1946) Sikken en nat (1947) De røde heste - 1950 (1950) Smedestræde 4 (1950) Historien om Hjortholm (1950) Cafe Paradis (1950) Mosekongen (1950) Naalen (1951) Det sande ansigt (1951) Det gamle guld (1951) Vejrhanen (1952) Husmandstøsen (1952) Himlen er blå (1954) En sømand gaar i land (1954) Vores lille by (1954) Blændværk (1955) Altid ballade (1955) Den kloge mand - 1956 (1956) Ung leg (1956) En kvinde er overflødig (1957) Bundfald (1957) Skovridergaarden (1957) Guld og grønne skove (1958) 6-dagesløbet (1958) Spion 503 (1958) Det skete paa Møllegaarden (1960) Eventyrrejsen (1960) Eventyr på Mallorca (1961) Gøngehøvdingen (1961) Der brænder en ild (1962) Hvad med os ? (1963) |
| Cirkusrevyen 1946 Dagmar Revyen 1942 Hornbæk Revyen 1952 |
| Spion 503 (1958) [Instruktion] |
| Hos gucca kan du købe film med Jørn Jeppesen, klik her for at se hvilke. |