![]() |
Karina Bell |
![]() |
![]() |
![]() |
| Født: 26. September 1898 i Hellerup. | |||
| Død: 5. Juni 1979 | |||
| Gravsted: Ordrup Kirkegård - Kbh. |
| Karina Bell, der var født Karen Gudrun Louise Hansen, var datter af maltgører Hans Peter Hansen (1856 - 1932) og Anette Marie Nielsen (1865 - 1928) og fik sit scenenavn af Emma Gad. Hun blev uddannet på Emilie Walboms balletskole og begyndte at optræde i Politikens foredragssal. Hun debuterede på Det ny Teater i 1919 uden forudgående uddannelse som skuespiller i titelrollen i eventyrkomedien "Tornerose". I efteråret 1921 fik hun sit egentlige sceniske gennembrud i "Lille Eva" på Det ny Teater. Derefter kom hun til filmen, og blev i 1920erne den mest kendte kvindelige danske filmstjerne. Hun spillede sin første rolle på film i 1919 i Dreyers "Blade af Satans Bog" og fik sit egentlige gennembrud i "David Copperfield". Derefter spillede hun adskillige hovedroller for Nordisk Film. Blandt de vigtigste roller må nævnes hovedrollen i "Fra Piazza del Popolo", "Maharajaens Yndlingsdatter" sammen med den svenske skuespiller Gösta Ekman og cirkusfilmen "Klovnen", der gjorde hende internationalt kendt og gav hende filmroller i både Paris og Berlin. Da A.W. Sandberg drog til Berlin, fulgte Karina Bell med og medvirkede i to film dér: "Et Revolutionsbryllup" (1927) og "Danserinden" (1929). I Tyskland spillede hun for First National. Ludvig Brandstrup skrev "Pige træd varsomt" til hende til Co-optimisternes sommerrevy "Alle Ni" i 1926. Hun gæstespillede senere i København og Oslo. Imellem filmarbejdet fik hun enkelte teaterroller bl.a. i komedien "Frøken Kirkemus" på Betty Nansen Teatret. Da hun giftede sig den 26. maj 1934 med bryggeridirektør Knud P. Parkov (11-08-1894 - 20-01-1949) opgav hun sin teater- og filmkarriere. Under den tyske besættelse af Danmark medvirkede bryggeriet til transporter af flygtninge til Sverige og opbevaring af skydevåben til brug for modstandsbevægelsen i bryggeriets kældre. Da hendes mand i slutningen af krigen selv måtte flygte til Sverige fulgte hun med ham og arbejdede bl.a. på lazarettet i Ramlösa. Efter sin mands pludselige død ved en bilulykke i januar 1949 indtrådte hun i bestyrelsen for Wiibroes Bryggeri i Helsingør, som han havde været direktør for, og hun blev kort efter selv administrerende direktør. Karina Bell solgte i marts 1964 aktiemajoriteten i bryggeriet til Carlsberg og Tuborg i fællesskab, men hun forblev medlem af bestyrelsen til sin død i 1979. |
|
Nyhavn 17 (1933) 5 Raske piger (1933) |
| Betty Nansen Teatret 1926 |
| Blade af Satans dagbog (1919) David Copperfield (1922) Paa Slaget 12 (1923) Den sidste dans (1923) Morænen (1924) Kærligheds-Øen (1924) Wienerbarnet (1924) Min Ven Privatdetektiven (1924) Lille Dorrit (1924) Kan kvinder fejle (1924) Fra Piazza del Popolo (1925) Klovnen (1926) Maharajahens Yndlingshustru (1926) |