toplogo

Karl Gustav Ahlefeldt

Karl Gustav Ahlefeldt
Født: 13. Marts 1910 i København.
Død: 25. Marts 1985
Gravsted: Oplysning mangler

Karl Gustav Henry Folmer Ahlefeldt var søn af partikulier Anders Peter Olsen og hustru Oline Bothilde Madsen, men blev i 1941 adopteret af lensgreve Frits Ahlefeldt-Laurvig (14-06-1870 - 25-05-1947). Ved sin debut i 1931 kaldte han sig Karl Gustav Olsen. Kort efter forenklede han sit navn til Karl Gustaw, men måtte i 1938 ændre det til Gurstov som følge af retslig indsigelse. Senere tog han dog sin adoptivfars adelige efternavn. Han var elev på Dagmarteatret og debuterede her den 10. marts 1931 i "Kun et lune". Senere var han skuespiller på Betty Nansen Teatret, Odense Teater 1932-34, Allé Scenen, Folketeatret og Aarhus Teater. Han gæstespillede ved Odense Teater i efteråret 1945 og kom i 1946 til Allé-Scenen, hvor han spillede titelrollen i "Don Carlos". Midt i 1950erne opholdt han sig i 2 år på Mallorca, hvor han dyrkede malerkunsten. Hjemvendt fik han i 1956 et come back i Tivoli-kabaret "La Blonde", ligesom han spillede præsten i Soyas "I den lyse nat". Sidst i 1970erne spillede han på Boldhus Teatret bl.a. i "Et Drømmespil". I 1935 havde han sin første lille filmrolle som kontorist i "De bør forelske Dem". Han medvirkede bl.a. i "Hans onsdagsveninde", "Elly Petersen", "Teatertosset" og "Gertrud". Han havde sin sidste rolle i "Familien Gyldenkål" fra 1975. Karl Gustav Ahlefeldt havde også en rolle i en engelsk TV-film og ofte havde han oplæsninger i radioen. I 1950erne var Karl Gustav Ahlefeldt rejseleder i Spanien. Han blev den 16. maj 1939 viet i Frederiksberg Kirke til Annelise Merete Parker (21-02-1920). Senere blev han den 15. juni 1946 gift i Seglora Kirke i Stockholm med den svenske Marianne Westberg.

Har medvirket i følgende 25 film, som er i denne database:
De bør forelske Dem (1935)
Familien Olsen (1940)
Sommerglæder (1940)
Tante Cramers testamente (1941)
Søren Søndervold (1942)
Hans onsdagsveninde (1943)
Som du vil ha' mig (1943)
Teatertosset (1944)
Elly Petersen (1944)
Hans store aften (1946)
Op med lille Martha (1946)
Naar katten er ude (1947)
Tre aar efter (1948)
I gabestokken (1950)
Naalen (1951)
Alt dette - og Island med (1951)
Tag til marked i Fjordby (1957)
Mariannes bryllup (1958)
Det lille hotel (1958)
Pigen i søgelyset (1959)
Gøngehøvdingen (1961)
Gertrud (1964)
Hurra for de blå husarer (1970)
Bejleren - en jysk røverhistorie (1975)
Familien Gyldenkål (1975)

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Dagmar Revyen 1943
Riddersalen 1934 1935


Hos gucca kan du købe film med Karl Gustav Ahlefeldt, klik her for at se hvilke.