| Valdemar Einar Psilander var søn af handelsagent Gustav Henrik Psilander og hustru Emma Axeline Eggertsen. Han teaterdebuterede som 17-årig på Casino den 26. december 1901 i folkekomedien "Alt for fædrelandet". Men ikke et menneske regnede dengang med at han i løbet af få år skulle opnå verdensberømmelse. Efter turnéer som skuespiller i provinsen hos Trap Walther kom han til Frederiksberg Teater og derfra til Dagmarteatret. På Frederiksberg Teater gjorde Psilander sig især bemærket ved sin fortrinlige udførelse af skurken Billy Sikes i "Oliver Twist". Frem i første række kom han dog ikke - heller ikke på Dagmarteatret, hvor hans vigtigste roller var Solsorten i "Guldhjelmen" og Sømanden i "Bonfiaciusskæret". I "Bellman" gjorde han lykke med sin sangstemme. Men det blev filmen som blev hans videre karriere. Med stumfilmens fremkomst begyndte hans glansfulde, men ret korte periode. Han filmdebuterede i 1910 i "Dorian Grays portræt", men vandt international berømmelse som bankassistenten i "Ved fængslets port" fra 1911. Andre film som "Klovnen" og "Revolutionsbryllup" gjorde ham til verdens første filmshelt. Han var Nordisk Films ubestridte stjerne og nåede at medvirke i over 80 stumfilm i årene op til 1916, hvor han forlod Nordisk Film, idet filmselskabet fandt hans lønkrav urimelige. I stedet havde han planer om at starte som producent selv, men nåede kun at indspille et par scener af den første film før han uventet blev fundet død i sin seng på et hotelværelse på Palace-Hotellet (Bristol) på Rådhuspladsen i København, sandsynligvis på grund af et dårligt hjerte. Indtil sin tidlige død var han den absolut største filmstjerne både i Danmark og i udlandet. Han fik fanbreve fra fjerne verdensdele og især russerne var vilde med ham (under navnet Garrison). Valdemar Psilander blev gift den 22. december 1911 i Frederiksberg Kirke med skuespillerinden Edith Buemann Psilander (Edith Josephine Groth) (16-05-1879 - 02-01-1968). De levede lykkeligt nogle år og blev så skilt. Valdemar Psilander var stedfar til revyforfatteren Sven Buemann |
