![]() |
August Blom |
![]() |
| Født: 26. December 1869 i København. | |
| Død: 10. Januar 1947 | |
| Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh |
| August Martin Blom teaterdebuterede i Kolding i 1893. Han arbejdede på Folketeatret fra 1907-1910. Omkring 1908 fik han ansættelse som skuespiller ved Nordisk Film. Han debuterede i 1909 i "Sherlock Holmes IV" ("Droske 519"). I 1910 blev han instruktør i Nordisk Films Kompagni og i 1911 blev han selskabets kunstneriske leder med titel af direktør. Dermed afbrød han sin virksomhed som skuespiller for at koncentrere sig om arbejdet som filminstruktør. Hans første instruktion var "Livets Storme". August Blom blev ved Nordisk Film indtil 1924 og er dermed i omfang Danmarks største filminstruktør med over 100 film bag sig. I 1925 instruerede han den sidste af næsten 100 film: "Hendes nåde Dragonen". Blandt de mange film han instruerede kan fremhæves "Ved fængslets Port", "Atlantis", "Maharadjaens Yndlingshustru" og "Verdens Undergang". I 1926 åbnede han biografen Strandteatret i Hellerup og fik 1934 overflyttet bevillingen til det daværende Kinografen - senere Bristolteatret - som han ledede til sin død. August Blom blev i 1908 gift med skuespillerinden Agnete von Prangen (27-06-1880 - 12-04-1968) og 6. april 1917 med skuespillerinden Johanne Blom Fritz Petersen (18-10-1879 - 22-12-1961). |
| Danserindens diamanter (1909) Doktor Nicola II (1909) Faderen (1909) Sherlock Holmes V (1909) Et budskab til Napoleon på Elba (1909) Kvinde af folket (1909) Barnet (1909) Museumsmysteriet (1909) Grevinde X (1909) Doktor Nicola I (1909) Madame Sans Gene (1909) Doktor Nicola III (1909) Hævnen (1909) Kean (1910) Tyven (1910) Valdemar (1910) Medbejlerens hævn (1910) Revolutionsbryllup (1910) To tjenestepiger (1910) Forræderen (1910) Elskovsbarnet (1910) Sølvdåsen med juvelerne (1910) Når Hr. Bessermachen arbejder (1911) Et syndens barn (1913) |