toplogo

Kirsten Olesen

Kirsten Olesen Kirsten Olesen
Født: 10. Maj 1949 i Århus.

Kirsten Olesen, der er en af landets mest anerkendte skuespillere, er datter af grosserer, direktør Jens Oscar Olesen (1912 - 1987) og hustru husholdningslærerinde Sigrid Marie Lange (1912 - 1999). Efter studentereksamen fra Horsens Statsskole blev hun uddannet på Odense Teaters elevskole i årene 1968 til 1971. I 1971-72 var hun medlem af den kollektivt ledede teatergruppe Banden og var derefter nogle år på turné med Det Danske Teater. Hun fik sit gennembrud i titelrollen i "Elektra" på Strøghus Teatret i 1977. Siden 1979 har hun været ansat på Det Kongelige Teater med enkelte orlovsperioder. Blandt hendes roller kan nævnes Viola i "Helligtrekongersaften", Rosalinde i "Som man behager", titelrollen i "Maria Stuart", Iokaste i "Ødipus", Christine i "Sorg klæder Elektra", Rebecca West i "Rosmersholm", Ellida i "Fruen på havet", Ranevskaja i "Kirsebærhaven" og malerinden i "Scener fra en henrettelse". Hun er kåret som årets bedste skuespillerinde for sin hovedrolle som Nina Leeds i Eugene O’Neills mesterværk ”Sælsomt mellemspil” på Det Kongelige Teater. Desuden har hun i Tivolis Glassal og på turné spillet sammen med Kurt Ravn i teaterudgaven af Stephen Kings gyser "Misery". Kirsten Olesen debuterede på film i Bille Augusts film "Honning måne", hvor hun fik en Bodil for bedste hovedrolle. Siden har hun fået en Robert i 1986 for bedste birolle i "Elise" og endnu en Robert for birollen i "Springflod". Kirsten Olesens folkelige gennembrud kom for alvor med rollen som Agnes i TV-serien ”Matador”. Desuden havde hun titelrollen i Lars von Triers tv-version af den græske tragedie "Medea", ligesom hun på TV har medvirket i serierne "Bryggeren" og "Hotellet". Hun modtog Henkel-prisen i 1977 og Teaterpokalen i 1991, Bikubens Hæderspris ved Reumert-uddelingen 2008 og modtog Reumert-pris ved uddelingen 2012 for Bedste kvindelige hovedrolle i "Gengangere". Hun blev Ridder af Dannebrogsordenen i 1988 og Ridder af 1. grad i 1997. Kirsten Olesen blev den 21. juli 1997 gift med musiker Ole Ousen (28-08-1942) efter at de forinden havde dannet par i 23 år.

Hos gucca kan du købe film med Kirsten Olesen, klik her for at se hvilke.

Har medvirket i følgende 22 film, som er i denne database:
Honningmåne (1978)
Hør, var der ikke en som lo ? (1978)
Sådan er jeg osse (1980)
Langturschauffør (1981)
Drengen der forsvandt (1984)
Min farmors hus (1984)
Johannes' hemmelighed (1985)
Elise (1985)
Time out (1988)
Rødtotterne og Tyrannos (1988)
Springflod (1990)
Farligt venskab (1995)
Albert (1998)
Seth (1999)
Trækfugle (2001)
Forbrydelser (2004)
Anklaget (2005)
Tempelriddernes skat II (2007)
Daisy Diamond (2007)
Himlen falder (2009)
Frit fald (2011)
Noget i luften (2011)

Har medvirket i følgende 10 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Matador (1978-1981) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
Vores år (1980) afsnit nr: 2 3 4
Udvikling (1982-1983)
To som elsker hinanden (1988)
Tre ludere og en lommetyv (1993) afsnit nr: 1 5
Bryggeren (1996-1997) afsnit nr: 7 8 9 10 11
Hotellet (2000-2002) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60
Lysets nøgle (2007)
Sommer (2008) afsnit nr: 3
Arvingerne (2014)

Har lagt stemme til følgende 3 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Løvernes konge (1994)
Lilo & Stitch (2002)
Lilo & Stitch 2 (2005)

Link til yderligere info:
http://www.teamplayers.dk/actors_management/actors_agency/kirsten_olesen/