toplogo

Kirsten Walther

Kirsten Walther Kirsten Walther
Født: 31. August 1933 i København.
Død: 19. Februar 1987
Gravsted: Vedbæk Kirkegård

Kirsten Walther var datter af officer Christian Thomas Walther (1892 - 1956) og Esta Frederikke Thomsen (1903 - 1975). Hun debuterede efter sin studentereksamen i Studenterrevyen 1953 sammen med Klaus Rifbjerg og Jytte Abildstrøm. Hun blev uddannet på Privatteatrenes elevskole 1953-1956 og virkede siden som skuespiller på Det Ny Teater, ABC Teatret, Aveny Teatret, Folketeatret, Gladsaxe Teater, Allé-Scenen, Ungdommens Teater, Nørrebros Teater og i Cirkusrevyen, hvor hun i 1968 sang visen "Lav et bankkup" og i 1984 havde en monolog om danskernes drukvaner. Hun dublerede i 1958 Bodil Kjer i "Toreadorvalsen" på Det Ny Teater. I 1963 fik hun gennembrud som kvindelig komiker på ABC Teatret som sekretæren i farcen "Indiskret". Hun havde endvidere en stor succes med rollen som Blanny i forestillingen "Den grønne Elevator" i samspil med Jørgen Ryg. Senere medvirkede hun bl.a. i "Ærkeengle laver aldrig fiduser" på Gladsaxe Teater og hun havde karakterroller i TV i "Gidslet", på Allé-Scenen i "Molloy" i 1979 og på Nørrebros Teater som moderen i "En duft af honning". Hun medvirkede desuden i radio og på TV bl.a. i de satiriske udsendelser Hov-Hov, der startede i 1968 og i tv-serien "Smuglerne". Kirsten Walther skabte med sin specielle jordnære blanding af umiddelbar sødme og anarkistiske humor nogle særprægede figurer i den danske folkekomedie. Først og fremmest som Karla i tv-serien "Huset på Christianshavn" (1970 - 1977), som Gyldenkåls hustru i Familien Gyldenkål-filmene (1975-1977)og som den indskrænkede Yvonne i de 13 film om Olsenbanden (1968 - 1981). Den sidste af disse film, Olsen-banden over alle bjerge (1981), blev også Kirsten Walters sidste film. Hendes første film var "Kispus" fra 1956, hvor hun spillede en meget lille rolle som en ekspeditrice, der bærer en kjole frem til modellen Bodil Miller. Kirsten Walther blev den 26. september 1959 gift med TV-producer og instruktør Palle Ruben Wolfsberg, der oprindelig var skuespiller og som hun havde mødt på elevskolen. Sceneskræk og nervepres satte op gennem 1980erne sit præg på hendes karriere.

Hos gucca kan du købe film med Kirsten Walther, klik her for at se hvilke.

Har medvirket i følgende 39 film, som er i denne database:
Kispus (1956)
Den kloge mand - 1956 (1956)
Tre piger fra Jylland (1957)
De sjove år (1959)
Frihedens pris (1960)
Ullabella (1961)
Paradis retur (1964)
Selvmordsskolen (1964)
Landmandsliv (1965)
Jeg er sgu min egen (1967)
Min kones ferie (1967)
Far laver sovsen (1967)
I den grønne skov (1968)
Det var en lørdag aften (1968)
Olsen-banden (1968)
Helle for Lykke (1969)
Mordskab (1969)
Olsen-banden på spanden (1969)
Ta' lidt solskin (1969)
Det er nat med fru Knudsen (1971)
Ballade på Christianshavn (1971)
Olsen-banden i Jylland (1971)
Olsen-bandens store kup (1972)
På´en igen Amalie (1973)
Olsen-banden går amok (1973)
Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)
Piger i trøjen (1975)
Olsen-banden på sporet (1975)
Familien Gyldenkål (1975)
Spøgelsestoget (1976)
Olsen-banden ser rødt (1976)
Familien Gyldenkål sprænger banken (1976)
Pas på ryggen, professor (1977)
Olsen-banden derud a' (1977)
Familien Gyldenkål vinder valget (1977)
Olsen-banden går i krig (1978)
Olsen-banden overgi'r sig aldrig (1979)
Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)
Olsen-banden over alle bjerge (1981)

Har medvirket i følgende 2 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Huset på Christianshavn (1970-1977) afsnit nr: 1 3 4 5 6 7 10 11 12 13 14 15 16 17 18 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 32 33 34 35 37 38 39 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 58 59 61 62 63 64 68 69 70 71 72 73 75 76 78 79 80 81 82 83 84
Smuglerne (1970) afsnit nr: 2 3 4 6

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
A.B.C. revyerne 1962 1963 1964 1965 1965 1966 1967
Cirkusrevyen 1959 1968 1984
Studenter foreningen - revyerne 1953
Tivoli 1976