| Nikoline Julie Marie Wantzin var datter af snedker Carl Johan Tandell og Louise Wilhelmine Timroth. Hun var i 1870 hos Daniel Hansen på Vesterbros Teater, derefter hos William Bewer og hos August Rasmussen i årene 1875-1879 og 1882-83. I mellemliggende år var hun 1880-81 hos Wantzin & Rau 1879-80 og hos Wantzin & Lund i Norge 1880-81. Fra 1883-1899 var hun ved Casino i København. Hun udførte på Aarhus Teater 1900/01 - 1910/11 en mængde mindre roller - mest som borgerlige madammer og jævne koner og huskes for sin evne til at give figurerne liv. Senere virkede hun i flere år som bestyrerinde af teatrets skuespillergarderobe. Nicoline Wantzin blev den 17. februar 1871 gift i København med skuespiller og inspektør ved Aarhus Teater Ludvig Frederik Wantzin (03-04-1847 - 31-10-1904), som i sin tid fulgte til Aarhus med teatrets første direktør Benjamin Pedersen. Hun var mor til skuespiller og overregissør ved Aarhus Teater Adolph Wantzin og skuespiller og regissør ved Statsradiofonien Sigurd Wantzin. |