![]() |
Klaus Rifbjerg |
| Født: 15. December 1931 i København. |
| Klaus Thorvald Rifbjerg er søn af overlærer Thorvald Rifbjerg (død 1964) og hustru Lilly Rifbjerg, født Nielsen (død 1988). Han voksede op på Amager, blev student i 1950 og gjorde studier ved Princeton Universitet 1950-51 og ved Københavns Universitet i årene 1951-1955. Fra 1955 til 1957 blev han uddannet som filminstruktør ved Laterna Film. I årene 1955-1957 var han tillige litteraturkritiker ved dagbladet Information, ved Politiken fra 1959-1966 og 1959-1964 redaktør af og filmkronikør ved Vindrosen sammen med Villy Sørensen. Fra 1966 filmkritiker i "Politisk revy". Han deltog i den store seance, hvor kunstnere på Kulturministeriets trappe forlangte frigivelse af hash. Han debuterede som forfatter i 1956 med digtsamlingen "Under vejrs med mig selv". Kort efter kom romanen "Den Kroniske Uskyld" og senere digtsamlinger som "Efterklange" og "Voliere". I 2005 udgav han romanen "Esbern". Klaus Rifbjerg har udgivet noveller, romaner samt skrevet skuespil, revykomedier og radio- og TV-spil. Han var sammen med Jesper Jensen og Leif Panduro medforfatter af studenterrevyer bl.a. "Gris på Gaflen" i 1962 og han skrev filmmanuskripter til filmene "De sjove år" 1959, "Weekend" 1962, "To" 1964 "Der var engang en krig" 1966, "Historien om Barbara" 1967, "Jeg er sgu min egen" 1967, "I den grønne skov" 1968 og "Det var en lørdag aften" 1968. Blandt TV-spil er "Hele den tyrkiske musik" 1970, "Premiere" 1970, "Ferien" 1971, "Den frygtelige fiesta" (reportage) 1971, "Laila Løvehjerte" 1972, "På vej til Hilda" 1972, "Gibs" 1973 og "Brudstykker af en landsbydegns dagbog" 1975. Han blev medlem af Det danske Akademi i 1967. Han fik i 1966 Det Danske Akademis pris, i 1967 De gyldne laurbær, i 1969 Søren Gyldendal-prisen, i 1970 Nordisk Råds litteraturpris og i 1973 Kollegernes ærespris. Klaus Rifbjerg blev den 28. maj 1955 gift på Frederiksberg Rådhus med kommunelærer, oversætter Inge Merete Gerner Andersen (20-04-1931). Hvad der i mange år var en hemmelighed, var at Klaus Rifbjerg havde skrevet teksten til sangen: Mor, til filmen Poeten og Lillemor. |
|
Mord for åbent tæppe (1964) Jeg er sgu min egen (1967) |
|
Poeten og Lillemor (1959) [Sangtekster] De sjove år (1959) [Manuskript] Weekend (1962) [Manuskript] To (1964) [Manuskript] Sommerkrig (1965) [Manuskript] Der var engang en krig (1966) [Manuskript] Jeg er sgu min egen (1967) [Sangtekster] [Manuskript] Historien om Barbara (1967) [Manuskript] Det var en lørdag aften (1968) [Sangtekster] [Manuskript] I den grønne skov (1968) [Manuskript] Hærværk (1977) [Manuskript] |
|
Sextet eller øllebrød, Kærlighed og Cell (1957) [Tekst] Fiffer-Revyen (1958) [Tekst] Slabang (1958) [Tekst] Agnete og frømanden (1958) [Tekst] Gris på gaflen (1967) [Tekst] Regn med Sol (1975) [Tekst] Vi er jo allesammen mennesker (1976) [Tekst] |