toplogo

Marie Niedermann

Marie Niedermann Marie Niedermann
Født: 27. September 1880 i København.
Død: 23. Maj 1967
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Marie Niedermann var datter af restauratør Niedermann. Hun gennemgik Det kongelige Teaters elevskole 1900 og debuterede efter to år på elevskolen på Århus Teater i 1901 som Caroline i "For alvor". Hun spillede Agnete i "Elverhøj" og Louise i "Kabale og Kærlighed", men rejste efter kun een sæson til Dagmarteatret, hvor hun var i 3 år 1902-1906. Hun havde endvidere engagement på Casino og var på turnéer i Norge, Sverige og Finland med "De Otte" og Peter Fjelstrup. Hun vendte tilbage til Aarhus Teater 1908/09 -1910/11 for at spille i et stort repertoire bl.a. som operettesangerinde - var også ved Folketeatret i årene 1913 til 1917 inden hun kom til Betty Nansen Teatret (Alleteatret) på Frederiksberg 1917-1939. Hun var med Betty Nansen på provinsturné i Danmark i 1923. Hun spillede også på Frederiksberg Morskabsteater og på Casino. Hun var ved Det Kgl. Teater 1942-1952 og kunne den 13. oktober 1951 fejre sit 50 års jubilæum. Hendes stumfilmkarriere udspillede sig bortset fra en enkelt film hos Fotorama i Århus i årene 1910-12, hvor hun var en del af den faste stab. Hun medvirkede i omkring 15 stumfilm. Efter en meget lang pause fra filmarbejdet, kunne hun i 1936 ses i filmen "Giftes - nej tak". og fra slutningen af 1930'erne og det følgende årti kunne man se hende i en del film - den sidste er "Karen, Maren og Mette" fra 1954. De senere år helligede hun sig hovedsagelig radiovirksomhed. Hun var gift Busch, men ægteskabet blev opløst.

Har medvirket i følgende 18 film, som er i denne database:
Giftes-nej tak (1936)
Den gamle præst (1939)
En lille tilfældighed (1939)
Sommerglæder (1940)
Niels Pind og hans dreng (1941)
Alle gaar rundt og forelsker sig (1941)
Peter Andersen (1941)
Thummelumsen (1941)
Tordenskjold gaar i land (1942)
Søren Søndervold (1942)
Forellen (1942)
Alt for karrieren (1943)
Moster fra Mols (1943)
Drama paa slottet (1943)
Elly Petersen (1944)
Naar katten er ude (1947)
Vesterhavsdrenge (1950)
Karen, Maren og Mette (1954)

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Betty Nansen Teatret 1932

Har medvirket i følgende 12 stumfilm, som er beskrevet i denne database:
Ambrosius (1910)
Valdemar Sejr (1910)
Elverhøj (Gunnar Helsengreen) (1910)
Greven af Luxembourg (1910)
Amatørtyvens hustru (1910)
Ansigtstyven (1910)
I bondefangerklør (1910)
Venus (1911)
En hjemløs fugl (1911)
Dollarprinsessen (1912)
Ellen (1912)
Fra fyrste til knejpevært (1913)