![]() |
Mimi Heinrich |
![]() |
![]() |
| Født: 1. November 1936 i Hellerup. |
| Mimi Heinrich er datter af grosserer Max Heinrich og Margrethe Petersen. Hun filmdebuterede i 1954 i "Jan går til filmen", og det var en sensation i 1955, at den spinkle teenager viste sig nøgen i "Blændværk". Hun læste hos Blanche Funch og blev uddannet på Privatteatrenes elevskole 1955-57, og på Det Ny Teater spillede hun "Den indbildt syge"s lille datter og Mogens Wieths datter i "Toreadoren" i 57. Ind imellem de mange filmroller som forfængelig eller sød pige var hun med i Cirkusrevyen i 62 og spillede Laurie i "Hold fast med venstre hånd" og Rita i "Billy Løgneren" for Ungdommens Teater på Det Ny Scala i 1963/64. Gennem 12 år var hun bosat i Hollywood og medvirkede i 1965 i en episode af serien A/S Storsvindlerne med Gig Young (04-11-1913 - 19-10-1978 og Charles Boyer (28-08-1899 - 26-08-1978). I 1970 udgav hun romanen "En by i sort og hvidt" og senere digtsamlingen "Her bor vi og her er dejligt". Hun var først gift med den amerikanske forfatter Kells Elvins, der døde pludseligt i 1961 - 47 år gammel - samme nat som hun havde sin debut som modeambassadør på det hotel i New York, hvor de boede. Efter hans død blev hun gift med lederen af filmselskabet Universals juridiske afdeling Joseph Dubin. I 1974 flyttede hun fra et stort hus i Hollywood tilbage til Danmark, hvor hun bosatte sig i Stubbekøbing på Falster. I 1981 udgav hun sammen med tegneren Claus Gress fra Fejø "Her bor vi og her er dejligt", der er en lang, poetisk kærlighedserklæring til egnen omkring Stubbekøbing. I 1995 medvirkede hun på Amagerscenen i "The Sound of Music". Fra 1975 levede hun sammen med kunstmaler og billedhugger Christian Reesen Magle (12-11-1925 - 1996) og hun er mor til organisten og komponisten Frederik Magle (17-04-1977). Sammen med sin søn udsendte hun i 1994 sangstykket "Sangen er et eventyr" efter H.C. Andersens eventyr. Udover de danske film har Mimi Heinrich medvirket i "Das haut einen Seemann doch nicht um" (1958), "Journey to the Seventh Planet" (1961) og "The Keeler Affair" (1964). |
|
Jan går til filmen (1954) Karen, Maren og Mette (1954) Blændværk (1955) Den store gavtyv (1956) Færgekroen (1956) Vi som går stjernevejen (1956) Ingen tid til kærtegn (1957) Skovridergaarden (1957) 6-dagesløbet (1958) Ballade på Bullerborg (1959) Soldaterkammerater rykker ud (1959) Skibet er ladet med (1960) Forelsket i København (1960) Reptilicus (1961) Komtessen (1961) Soldaterkammerater på sjov (1962) Slottet (1964) Når enden er go' (1964) Ih, du forbarmende (1966) |
| A.B.C. revyerne 1956 Cirkusrevyen 1962 |
| Das haut einen Seemann doch nicht um (1958) Journey to the Seventh Planet (1962) Affæren Christine Keeler (1963) |