| Anne Noel Bevan Jerichow voksede op i Holte nord for København som datter af direktør Howard Bevan Ward (14-02-1897 - 06-12-1984) og skønhedsekspert Tove Lohmann Ward (28-09-1908 - 07-04-1991). Hun indledte sin karriere i Danmarks Radio som scriptgirl i 1959 og blev kort efter valgt til en af de dengang kolossalt populære speakerpiger, som talte navne som Hanne Sommer, Marianne Albrechtslund og Helle Schmidt. Hun bestred dette job indtil 1971 og var derefter producerassistent i musikafdelingen til 1974 og udsendelsesleder i tv indtil sin pensionering i 2001. I lange perioder optrådte hun på skærmen bl.a. som studievært på programmet "Næste uges TV". Hun var først gift Schack og blev senere i andet ægteskab gift med cand. jur. John Jerichow (20-05-1931). |