toplogo

Ib Glindemann

Født: 27. September 1934 i Frederiksberg.

Ib Niels Carl Glindemann Nielsen, orkesterleder og arrangør, er søn af revisor Erik Glindemann (død 1974) og hustru Aase Lindemann (død 1982). Han blev uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i årene 1952-1956. Han spillede tidligt trompet og var i årene 1951-59 orkesterleder for eget stort orkester og blev den første big band-leder herhjemme, der ikke tog udgangspunkt i swing-traditionen. I 1958 blev han musikchef på den reklamefinansierede Radio Merkur. Efter 1959 samlede han orkestret ad hoc. Fra 1962 til 1964 var han leder af Horsens Byorkester. Han var 1964-68 leder af Radioens Big Band og han har dirigeret Den Kgl. Livgardes orkester, Danmarks Radios pigekor og Tivoligarden. Han stod bl.a. bag Stan Kentons gæstespil med orkestret i 1966. I 1968 forlod han Danmarks Radio for at komponere og arrangere freelance til studiebrug og han var kun sporadisk aktiv i jazzen. Han skrev siden 1956 en hel del film-, teater- og balletmusik. Blandt hans værker er nyopsætningen af Shakespeares "Stormen" i Dallas, Texas, en symfoni , musik til Pantomimeteatrets ballet "Liv i Kludene" samt en trompetkoncert til Knud Hovaldt. Desuden har han komponeret musik til en lang række danske spille- og dokumentarfilm og har også indspillet filmunderlægningsmusik til amerikanske og tyske film. Til det amerikanske marked har Ib Glindemann således produceret 182 lp'er med filmunderlægningsmusik. I 1994 dannede han imidlertid igen et stort orkester og med stor succes begyndte han at indspille og turnere med et repertoire, der lå tættere på swingmusikken. Ib Glindemann blev den 23. april 1966 gift i Hundslund med Kirsten Jeanette Pedersen (19-11-1947)

Har medvirket i følgende 1 film, som er i denne database:
Pigen og vandpytten (1958)

Har arbejdet med følgende 32 film, som er beskrevet i denne database:
Natlogi betalt (1957) [Musik]
Pigen og vandpytten (1958) [Musik]
Pigen i søgelyset (1959) [Dirigent]
Soldaterkammerater på vagt (1960) [Musik]
Landsbylægen (1961) [Musik]
Jetpiloter (1961) [Musik]
Sorte Shara - Alarm i Østersøen (1961) [Musik]
Mine tossede drenge (1961) [Musik]
Eventyr på Mallorca (1961) [Musik]
Drømmen om det hvide slot (1962) [Musik]
Prinsesse for en dag (1962) [Musikalsk ledelse]
Den kære familie (1962) [Musikalsk ledelse]
Det tossede Paradis (1962) [Musik]
Duellen (1962) [Musik]
Oskar (1962) [Musik]
Pigen og pressefotografen (1963) [Musik]
Peters landlov (1963) [Musik]
Gudrun (1963) [Musik]
Et døgn uden løgn (1963) [Musik]
April (1963) [Musik]
Sommer i Tyrol (1964) [Musik assistent]
Slottet (1964) [Musik]
Majorens oppasser (1964) [Musik]
Don Olsen kommer til byen (1964) [Musik]
Hold da helt ferie (1965) [Musik]
Pigen og greven (1966) [Musik]
Det er så synd for farmand (1968) [Musik]
Mig og Mafiaen (1973) [Musik]
På´en igen Amalie (1973) [Musik]
Mafiaen - det er osse mig (1974) [Musik]
Forræderne (1983) [Musik]
Manden der ville være skyldig (1990) [Musik]

Har arbejdet med følgende 2 revyer, som er beskrevet i denne database:
På slap line (1957) [Musikalsk ledelse]
Slabang (1958) [Musik]

Link til yderligere info:
http://www.glindemann.dk