toplogo

Paul Hagen

Paul Hagen Paul Hagen Paul Hagen Billede af Paul Hagen
Født: 19. Marts 1920 i København.
Død: 19. Maj 2003
Gravsted: Langø Kirkegård, Lolland

Paul Hagen var søn af operasangerinden Anna Hagen (22-11-1893 - 12-01-1989) og kunstmaleren Åge Falck Rasmussen (død 1958). Han blev ikke fundet egnet til optagelse på Det kgl. Teaters elevskole og blev i stedet uddannet på Frederiksberg Teaters elevskole 1944-1945 efter at have læst hos Edvin Tiemroth. Han debuterede i 1944 som revyskuespiller i "Livet er jo dejligt" på Riddersalen i København. I perioden 1945-1951 var han knyttet til Aarhus Teater, hvor han havde mange alvorlige roller. Derefter havde han engagementer på Nørrebros Teater 1951-52 - ABC Teatret 1952-53 - Fiffer Revyen 1953 (hvor han fik et hurtigt gennembrud med visen "Lille Lise let på tråd") - Skolescenen 1953-54 - Cirkus Ib 1954 - ABC Teatret 1956 - Frederiksberg Teater 1956 - Cirkus Revyen 1956 med visen "O gid at det var li'sådan derhjemme" - Riddersalen 1957, hvor han spillede klovnen Didi i "Vi venter på Godot". Siden var han bl.a. på Det Ny Teater og Folketeatret. I 1972 blev han ansat ved Det kgl. Teater, hvor han frem til 1987 navnlig spillede en mængde Holberg-roller, fx. Den politiske Kandestøber, Jean de France, Henrik og Pernille, Den vægelsindede, Mascarade, Julestuen og Erasmus Montanus. I 1981 spillede han den tavse ægtemand i Det Kongelige Teaters opførelse af "Glade dage". I 1987 forlod han teatret i skuffelse over arbejdsforholdene og miljøet. Som free lance valgte han at sætte tempoet ned med en eller to roller om året. Fra 1987 havde han engagementer på turné i provinsen med Jørgen Blaksteds Teaterselskab, Holbæk Egnsteater, Det Danske Teater, Betty Nansen Teatret, Privatteatret og Det ny Teater. I 1998 sagde han scenen farvel.Han filmdebuterede i 1951 i "Ta Pelle med". Paul Hagen var en af de mest folkekære danske skuespillere og medvirkede i over 100 danske spillefilm. Dertil kommer TV-serier og julekalendere og teaterroller på en lang række danske teatre. Sideløbende med film og teater medvirkede han i revyer og farcer, gerne på ABC Teatret. Sammen med Preben Kaas forsøgte han sig som instruktør, producent og manuskriptforfatter i "To skøre ho'der" i 1961 uden større succes. Blandt hans mange filmroller kan nævnes "Soldaterkammerater"-filmene, "Støver"-filmene og samtlige otte "Sengekantfilm", og andre folkekomedier som "Hvis lille pige er du", "Bussen", "Præriens skrappe drenge" og "Ballade på Christianshavn". På TV fik han bl.a. en meget stor succes som dyrehandler Clausen i "Huset på Christianshavn". I sit første ægteskab var han gift med skuespillerinden Asta Esper Andersen og deres søn er skuespilleren Esper Hagen. Den 7. december 1960 blev han gift med Gurli Flindt (12-01-1921) og siden 1992 boede Paul Hagen sammen med sin hustru, balletpædagogen Alice Martens i et bondehus på Langø ved Nakskov.

Har medvirket i følgende 102 film, som er i denne database:
Far betaler (1946)
Avismanden (1952)
Ta' Pelle med (1952)
Kærlighedsdoktoren (1952)
Far til fire (1953)
Sønnen (1953)
I kongens klær (1954)
Sukceskomponisten (1954)
Jan går til filmen (1954)
En sømand gaar i land (1954)
Arvingen (1954)
Det var paa Rundetaarn (1955)
Hvad vil De ha' ? (1956)
Kristiane af Marstal (1956)
Taxa K-1640 Efterlyses (1956)
Tre piger fra Jylland (1957)
Natlogi betalt (1957)
Tag til marked i Fjordby (1957)
Jeg elsker dig (1957)
Verdens rigeste pige (1958)
6-dagesløbet (1958)
Soldaterkammerater (1958)
Poeten og Lillemor (1959)
Soldaterkammerater rykker ud (1959)
Soldaterkammerater på vagt (1960)
Gymnasiepigen (1960)
Peters baby (1961)
Een blandt mange (1961)
Støv på hjernen (1961)
Soldaterkammerater på efterårsmanøvre (1961)
Den grønne elevator (1961)
Eventyr på Mallorca (1961)
Den hvide hingst (1961)
To skøre hoveder (1961)
Prinsesse for en dag (1962)
Soldaterkammerater på sjov (1962)
Det støver stadig (1962)
Det tossede Paradis (1962)
Frøken Nitouche (1963)
Bussen (1963)
3 piger i Paris (1963)
Hvad med os ? (1963)
Pigen og pressefotografen (1963)
Støv for alle pengene (1963)
Et døgn uden løgn (1963)
Hvis lille pige er du ? (1963)
Majorens oppasser (1964)
Mord for åbent tæppe (1964)
Selvmordsskolen (1964)
Sommer i Tyrol (1964)
Passer passer piger (1965)
Mor bag rattet (1965)
Flådens friske fyre (1965)
Pigen og millionæren (1965)
Jensen længe leve (1965)
Tre små piger (1966)
Soyas Tagsten (1966)
Flagermusen (1966)
Pigen og greven (1966)
Jeg - en elsker (1966)
Elsk din næste (1967)
Historien om Barbara (1967)
Jeg - en marki (1967)
Nyhavns glade gutter - (Onkel Joakims hemmelighed) (1967)
Martha (1967)
Olsen banden (1968)
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968)
Stormvarsel (1968)
Olsen banden på spanden (1969)
Der kom en soldat (1969)
Den røde rubin (1969)
Kys til højre og venstre (1969)
Amour (1970)
Mazurka på sengekanten (1970)
Præriens skrappe drenge (1970)
Hurra for de blå husarer (1970)
Rend mig i revolutionen (1970)
Guld til præriens skrappe drenge (1971)
Tandlæge på sengekanten (1971)
Ballade på Christianshavn (1971)
Rektor på sengekanten (1972)
Motorvej på sengekanten (1972)
På´en igen Amalie (1973)
Romantik på sengekanten (1973)
Nøddebo Præstegaard - 1974 (1974)
Pigen og drømmeslottet (1974)
Piger i trøjen (1975)
Der må være en sengekant (1975)
Olsen banden på sporet (1975)
Hopla på sengekanten (1976)
Sømænd på sengekanten (1976)
Olsen banden derud a' (1977)
Agent 69 Jensen I Skyttens tegn (1978)
Attentat (1980)
Danmark er lukket (1980)
Olsen banden over alle bjerge (1981)
Walter og Carlo - op på fars hat (1985)
En verden til forskel (1989)
Casanova (1990)
Jesus vender tilbage (1992)
Krummerne 3 - Fars gode idé (1994)
Manden som ikke ville dø (1999)

Har medvirket i følgende 5 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Huset på Christianshavn (1970-1977) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6 9 10 11 12 13 14 15 17 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 78 79 80 81 82 83 84
Een stor familie (1982-1983)
Antonsen (1984) afsnit nr: 1 2 3
Gøngehøvdingen (1992) afsnit nr: 9 12
Bølle-Bob (1998)

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
A.B.C. revyerne 1956 1961 1961 1963
Cirkusrevyen 1954 1956
Fiffer-Revyen 1953
Helsingør-Revyen 1958

Har medvirket i følgende 3 julekalendere, som er beskrevet i denne database:
Vinterbyøster (1973,1976)
Krummernes jul (1996,2001)
Alletiders julemand (1997,2007)

Har lagt stemme til følgende 3 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Snehvide og de syv små dværge - 1982 (1937)
101 Dalmatinere - hund og hund imellem (1961)
Robin Hood (1973)

Har arbejdet med følgende 1 film, som er beskrevet i denne database:
To skøre hoveder (1961) [Producent] [Instruktion]


Hos gucca kan du købe film med Paul Hagen, klik her for at se hvilke.