toplogo

Per Gundmann

Per Gundmann Per Gundmann
Født: 30. Januar 1906 i Jystrup sogn, Sorø amt.
Død: 6. Oktober 1967
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Per Gundmann (egtl. Leo Mejlby Gundmann), balletmester, var søn af kommunelærer og gymnastiklærer Peter Viggo Gundmann og hustru Anna Elisabeth Petersen (død 30-04-1950). Han blev elev på Det kgl. Teaters balletskole 1913-1917 og er uddannet som danselærer. Han debuterede på Scala i 1927 og optrådte senere hos Ernst Rolf i Stockholm. I 1930 rejste han med Edna Mc Kay som partnerske og parret dansede bl.a. sammen i Cirkusrevyen i 1939. Sammen drev de en stepskole i Vester Voldgade i København. Efter krigen turnerede han i U.S. Zonen i Tyskland som danser. Per Gundmann har medvirket i en del revyer. Han var i 30´erne kendt som en dygtig balletdanser hvilket man får bevis for i Frøken Vildkat (1942), hvor han danser med Marguerite Viby. Per Gundmann kom ind i filmens verden gennem sit venskab med Lau Lauritzen. Samme år han døde (1967), kunne vi opleve ham i TV-serien: Ka´De li´Østers, og i Henning Carlsens film: Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet. Sammen med Ella Ragnhild Jensen fik han datteren danselærerinde Jytte Hanne Gundmann (19-12-1927 - 15-01-1987). Per Gundmann blev den 14. april 1929 gift i Søllerød Kirke med skuespillerinden Thecla Boesen. De blev skilt den 23. november 1932. Senere blev han den 26. oktober 1934 gift med danserinden Edna McKay og efter endnu en skilsmisse i 1947 blev han den 28. marts 1956 gift på Frederiksberg Rådhus med danserinden Elly Hansen (03-05-1922 - 16-09-1995)

Har medvirket i følgende 19 film, som er i denne database:
5 Raske piger (1933)
Københavnere (1933)
Barken Margrethe af Danmark (1934)
Kidnapped (1935)
Week-end (1935)
Snushanerne (1936)
Frk. Møllers Jubilæum (1937)
Der var engang en vicevært (1937)
De tre, maaske fire (1939)
I dag begynder livet (1939)
En pige med pep (1940)
En forbryder (1941)
Frk. Vildkat (1942)
Det store ansvar (1944)
Teatertosset (1944)
Mens sagføreren sover (1945)
Hatten er sat (1947)
En sømand gaar i land (1954)
Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet (1967)

Har medvirket i følgende 1 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Ka' De lide østers ? (1967) afsnit nr: 2 4

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Apollo Revyen 1942
Betty Nansen Teatret 1936 1937 1938
Cirkusrevyen 1939
Fiffer-Revyen 1946
Fønix Teatret 1932
Helsingør-Revyen 1948 1950
Hornbæk Revyen 1935 1936
Kasino, Århus 1929
Nørrebros Teater 1933 1933
Ritz 1936
Scala Teater 1928 1928 1930

Har arbejdet med følgende 2 film, som er beskrevet i denne database:
I dag begynder livet (1939) [Koreografi]
Tre piger fra Jylland (1957) [Koreografi]

Har arbejdet med følgende 7 revyer, som er beskrevet i denne database:
Vore egne Tyrolere (1939) [Koreografi]
Apollo Revyen (1942) [Koreografi]
- Så går karrusellen (1951) [Koreografi] [Koreografi]
ABCDecameron (1952) [Koreografi]
Mestersangeren i Revyenberg (1952) [Koreografi]
Slap af (1952) [Koreografi]