toplogo

Svend Nielsen

Svend Nielsen
Født: 2. August 1891 i Ordrup.
Død: 2. Juli 1958
Gravsted: Garnisons Kirkegård - Kbh

Svend Jens Frederik Nielsen var søn af filmudlejeren og direktøren for Cirkusbygningen (World Cinema) Niels Hansen Nielsen og hustru Marie Christine Petersen. Han blev uddannet som maskinmester i DFDS, men startede i 1920 sit eget filmselskab A/S Palladium og åbnede i 1938 Palladium-biografen med 1347 pladser og eneste teater i Norden med kinoorgel. Palladiums atelierer blev i 1944 bombet men genopbygget året efter. I årene 1920-33 stod han sammen med Lau Lauritzen sen. for produktionen af bl.a. 36 Fy- og Bi-film. Svend Nielsen samarbejdede med bl.a. følgende instruktører: A. W. Sandberg, Jon Iversen, Alice O'Fredericks, Lau Lauritzen jun., Svend Methling og Peer Guldbrandsen. Han medvirkede selv i stumfilmen "Kan kærlighed kureres" (1922). I revyen "Sommer i By" i 1922 på Nørrebros Teater sang han sammen med Carl Schenstrøm visen "Otte dage på landet". Svend Nielsen var gift med skuespillerinden Lili Lani og ægteskabet blev opløst i 1926. Svend Nielsen blev siden den 12. april 1933 gift i Gurre Kirke med skuespillerinden Solveig Oderwald-Lander. I november 1945 blev han på Skælskør Rådhus viet til sekretær hos fhv. socialminister Hedtoft frk. Betty Overgaard.

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Nørrebros Teater 1923

Har medvirket i følgende 1 stumfilm, som er beskrevet i denne database:
Kan Kærlighed kureres (1922)

Har arbejdet med følgende 17 film, som er beskrevet i denne database:
5 Raske piger (1933) [Producent]
Med fuld musik (1933) [Producent]
Københavnere (1933) [Producent]
Barken Margrethe af Danmark (1934) [Producent]
Ud i den kolde sne (1934) [Producent]
Palos brudefærd (1934) [Producent]
Den gamle præst (1939) [Producent]
Elverhøj (1939) [Producent]
Ballade i Nyhavn (1942) [Producent]
Det store ansvar (1944) [Producent]
Det gælder os alle (1949) [Producent]
I gabestokken (1950) [Producent]
Hold fingrene fra mor (1951) [Producent]
Avismanden (1952) [Producent]
Hejrenæs (1953) [Producent]
Gengæld (1955) [Producent]
Tante Tut fra Paris (1956) [Producent]