toplogo

Axel Strøbye

Axel Strøbye Axel Strøbye Axel Strøbye Billede af Axel Strøbye
Født: 22. Februar 1928 i Frederiksberg.
Død: 12. Juli 2005 Mindebog
Gravsted: Lyngby Parkkirkegård - Kbh

Axel Strøbye (Axel Strøby Jacobsen) var søn af herreekviperingshandler Ingvard Jacobsen (død 1972) og hustru Alexcia Strøbye Jacobsen, født Petersen (d. 11-10-1979). En kort overgang var han bladtegner ved Aalborg Amtstidende. Axel Strøbye blev uddannet som arkitekt på Kunstakademiet i København og var ansat ved vandvæsnet. Men ikke så snart afgangseksamen var overstået kom han i 1950 på ind på Det Kongelige Teaters elevskole. Forinden havde han kontaktet Olaf Ussing, der havde anbefalet ham. Efter afgangsprøven i 1952 kneb det lidt med rollerne. I 1953 blev han tilknyttet Ålborg Teater, hvor han debuterede i "Tror du jeg spøger". Siden var han 1954 på Riddersalen, 1955 på Det Ny Scala, turnerede 1956-1960 og havde engagement ved Allé-Scenen 1960-1962. Her fik han i 1960 sit komiske gennembrud som Jean i "Næsehornet" og havde dt følgende år succes som charmør i "Piger på en sky". I 1963 var han på Aveny Teatret, Det Ny Teater 1964-1965, Folketeatret 1966 (hvor han spillede i "Et dukkehjem" med sin daværende kone Lone Hertz som Nora) - og fra 1967 blev han fast ansat på Det Kongelige Teater. I 1992 førte kontroverser med Det Kongelige Teaters øverste ledelse til at han forlod stedet og smækkede med døren. Han vendte for en kort bemærkning tilbage i 1994, hvor han medvirkede i stykket "Kanin Kanin", men turnerede ellers med sit eget og hustruens turnéselskab bl.a. med forestillinger som "Natmad" og "Cocktailtimen". Gennem årene har han medvirket i et utal af teaterforestillinger, revyer og cabareter. Blandt hans mange teaterroller er "Gidslet", "Den politiske kandestøber", "Det lykkelige skibbrud", "Erasmus Montanus", "Genboerne", "Julestuen", "Sparekassen", "Til Damaskus", "Stormen" og "Hello Dolly" og "Kanin, kanin". Axel Strøbye har også været instruktør bl.a. "Sovekammerfarce" på Aveny Teatret, "Avishunden" på Det Ny Teater, Tivoli-revyerne 1975-79 og "Husundersøgelsen" på Det Kongelige Teater. Axel Strøbye har medvirket i mere end 100 spillefilm. Han debuterede i filmen "Nålen" fra 1951, hvor han spillede skurken Ebbe Rodes håndlanger. Indtil han i 1961 fik en større rolle i "Den sidste vinter", dukkede han op i mange små roller, som ikke er krediterede: Marinesoldat, mekaniker, plakatopsætter, sergent, sømand osv. I 1966 blev han kendt og elsket som den forvirrede og håbløst gammeldags onkel i "Min søsters børn"-serien. I midten af 1970'erne sås han som plattenslageren Sjas Gyldenkål i "Familien Gyldenkål". Sidst - men ikke mindst - har vi moret os over hans fremstilling af den dominerende og fandenivoldske landsretssagfører Viggo Skjold Hansen i TV-serien Matador i årene 1978-1981. Han var også i Olsen-Banden filmene den stressede kriminalassistent Jensen. Han dannede i en periode omkring 1957 par med skuespillerinden Kirsten Jessen og i årene 1962-1975 med skuespillerinden Lone Hertz, med hvem han fik sønnen Tomas (født 1966) og datteren Micaëla (født 1968). Axel Strøbye giftede sig i 1978 med skuespillerinden Hanne Borchsenius. Han modtog Filmfondens legat 1965, Saga Films Æretskunstner 1969, Clara Pontoppidans Fødselsdagslegat 1972, Biografdirektørforeningens "Den Gyldne Spore" 1972, Olaf Poulsens Mindelegat 1983, Ole Haslunds Kunstnerlegat 1984, Holger Gabrielsens Æreslegat 1988 og Olaf Ussings Legat 1994.

Har medvirket i følgende 89 film, som er i denne database:
Naalen (1951)
Fløjtespilleren (1953)
Det gælder livet (1953)
Jan går til filmen (1954)
Karen, Maren og Mette (1954)
I kongens klær (1954)
Far til fire i sneen (1954)
Vores lille by (1954)
Det er så yndigt at følges ad (1954)
Kristiane af Marstal (1956)
Ung leg (1956)
Ingen tid til kærtegn (1957)
Styrmand Karlsen (1958)
Pigen og vandpytten (1958)
Poeten og Lillemor (1959)
Tro, håb og Trolddom (1960)
Den sidste vinter (1960)
Den grønne elevator (1961)
Duellen (1962)
Han, hun, Dirch og Dario (1962)
Det tossede Paradis (1962)
Det stod i avisen (1962)
Oskar (1962)
Pigen og pressefotografen (1963)
Et døgn uden løgn (1963)
Bussen (1963)
Sekstet (1963)
Syd for Tana River (1963)
Selvmordsskolen (1964)
Tine (1964)
Premiere i Helvede (1964)
Gertrud (1964)
Flådens friske fyre (1965)
Pigen og millionæren (1965)
Mor bag rattet (1965)
Een pige og 39 sømænd (1965)
Hold da helt ferie (1965)
Dyden går amok (1966)
Jeg - en elsker (1966)
Nu stiger den (1966)
Min søsters børn (1966)
Tre mand frem for en trold (1967)
Min kones ferie (1967)
Elsk din næste (1967)
Min søsters børn på bryllupsrejse (1967)
Dyrlægens plejebørn (1968)
Mig og dig (1969)
Helle for Lykke (1969)
Ta' lidt solskin (1969)
Mazurka på sengekanten (1970)
Tjærehandleren (1971)
Min søsters børn når de er værst (1971)
Takt og tone i himmelsengen (1972)
Rektor på sengekanten (1972)
Motorvej på sengekanten (1972)
Fætrene på Torndal (1973)
Olsen-banden går amok (1973)
Mafiaen - det er osse mig (1974)
Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)
Olsen-banden på sporet (1975)
Familien Gyldenkål (1975)
Brand-Børge rykker ud (1976)
Kassen stemmer (1976)
Spøgelsestoget (1976)
Olsen-banden ser rødt (1976)
Familien Gyldenkål sprænger banken (1976)
Pas på ryggen, professor (1977)
Olsen-banden derud a' (1977)
Familien Gyldenkål vinder valget (1977)
Hærværk (1977)
Olsen-banden går i krig (1978)
Rend mig i traditionerne (1979)
Olsen-banden overgi'r sig aldrig (1979)
Jeppe på bjerget (1981)
Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)
Olsen-banden over alle bjerge (1981)
Kidnapning (1982)
Otto er et næsehorn (1983)
De uanstændige (1983)
Rainfox (1984)
Den kroniske uskyld (1985)
Sidste akt (1987)
Babettes gæstebud (1987)
Kampen om den røde ko (1987)
Pelle Erobreren (1987)
Camping (1990)
Høfeber (1991)
Frække Frida og de frygtløse spioner (1994)
Olsen-bandens sidste stik (1998)

Har medvirket i følgende 4 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Huset på Christianshavn (1970-1977) afsnit nr: 38 46 83
Matador (1978-1981) afsnit nr: 7 8 9 10 11 12 13 15 16 19 21 22 23
Anthonsen (1984) afsnit nr: 1 2 4
Station 13 (1988-1989) afsnit nr: 4 5 8

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Helsingør-Revyen 1954
Tivoli 1973 1974

Har medvirket i følgende 2 julekalendere, som er beskrevet i denne database:
Skibet i skilteskoven (1992)
Den hemmelige tunnel (1997)

Har lagt stemme til følgende 4 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Peter Pan (1953)
Asterix og hans gæve gallere (1967)
Jungledyret (1993)
H.C. Andersen og den skæve skygge (1998)

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Pigen i gyngen (1988)

Har arbejdet med følgende 2 revyer, som er beskrevet i denne database:
Kvindernes oprør (1975) [Instruktion]
Tivoli-Revyen (1979) [Instruktion]

Link til yderligere info:
http://www.udiet.dk/axel

Hos gucca kan du købe film med Axel Strøbye, klik her for at se hvilke.