![]() |
Preben Kaas |
![]() |
![]() |
![]() |
| Født: 30. Marts 1930 i Aalborg. | |||
| Død: 27. Marts 1981 | |||
| Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg |
| Preben Kaas var søn af komponist og kapelmester Robert Edvard Louis Kaas (16-08-1886 - 04-06-1972) og Martha Tommerup (1886-1965). Allerede som barn 1941-1946 optrådte Preben Kaas i småroller bl.a. på Bellahøj Friluftsteater, Det Ny Teater, på film og i radioen. Efter soldatertiden var han bl.a. skovhugger i Sverige og barpianist. I årene 1950-1955 var han lærer under Børne- og Ungdomsforsorgen og arbejdede i forskellige københavnske børne- og ungdomsklubber. I 1955 vandt han en amatørkonkurrence som "Årets revyfund" og kom samme år til Nordisk Film som instruktørassistent. Han blev engageret til cabaret "Mon Coeur" og kom derfra i 1956 og følgende somre til Cirkusrevyen, hvor han i 1956 fik sit gennembrud som revyskuespiller med nummeret "Jeg har altid haft et majet vanskeligt sind". I 1958 spillede han Cliff i Artes turné i forestillingen "Ung vrede". Preben Kaas skrev bl.a. en del af teksterne til de revyer i Riddersalen der blev præsenteret under fællestitlen "På lempelige vilkår". Uden nogen formel skuespilleruddannelse blev han i 1960 ansat på ABC-teatret som skuespiller, forfatter og instruktør. Her mødte han den senere makker Jørgen Ryg, som han spillede sammen med første gang i komedien "Mr. Pennypacker" og siden i en lang række ABC-revyer indtil 1966, bl.a. i "I al fjendskabelighed" og "Værs'go og skyl", ligesom deres partnerskab blev udviklet på film og i TVs Focususendelser. Sammen lavede de også deres udprægede musikalske numre "Hvad skal vi med kvinder" og "Lykke er" og optrådte sammen med sketches som "Almindelig - eller festblanket". Samarbejdet som komikerpar ophørte brat, da han i 1966 blev direktør for ABC-teatret. I august 1966 fyrede han Jørgen Ryg midt under revyen "Forny Dem". Preben Kaas fortsatte som direktør frem til 1968. I sæsonen 1967-68 stod han for opsætningen af "Annie Get Your Gun" på Falkonér Teatret. Han blev i 1966 så vred over en anmeldelse, at han opsøgte Svend Kragh-Jacobsen fra Berlingske Tidende midt om natten for at give ham tæsk. I 1967 blev han ansat som instruktør for Cirkusrevyen og i 1969-1970 revyens direktør sammen med Povl Sabroe. Han overtog selv revyen i årene 1971-1977 som ejer og direktør og skrev og instruerede flere af Dirch Passers monologer bl.a. "Mudderkliren", "Kulmulen" og "Kæmpebabyen". I disse år havde han stor succes med en belægningsprocent i nærheden af de 100 og tjente så meget at han kunne købe sig landejendommen Trente Mølle ved Faaborg på Fyn. Selv deltog han ikke meget på scenen, men supplerede i 1969 Dirch Passer og Ulf Pilgaard i nummeret "Så er vi dernede igen". Han blev genforenet med Jørgen Ryg i Cirkusrevyen 1975, men måtte forlade Cirkusrevyen efter sæsonen i 1977 med en kæmpegæld efter en dundrende fiasko. I 1977 havde Benneweis hyret ham og Dirch Passer til at optræde i det omrejsende cirkus. Men sommerturnéen blev en fiasko og Preben Kaas sprang fra i frustration. I sæsonen 1978-79 var han kunstnerisk leder af Mercur Teatret, men opgav efter en række fiaskoer. Han virkede som iscenesætter på teatrene i København og i provinsen og havde selv enkelte roller på Det Ny Teater, Gladsaxe Teater og ABC-Teatret. På film spændte hans humoristiske talent fra det ægte folkelige, i "Seksdagesløbet", "Soldaterkammerater"-filmene og "Olsen-banden"-filmene", (hvor han spillede en lallende fulderik og bombeekspert), til det platte i "Julefrokosten" og "Firmaskovturen". I 1970 fik han en Bodil for bedste birolle i "Olsen-banden på spanden". Han instruerede fire film og var manuskriptforfatter til flere film og teaterforestillinger. I 1972 udgav han singlepladen "Oh Babe kom med et bud". Endvidere leverede han sange og musik til flere film. Preben Kaas var først gift med Bodil Nymark Nielsen (15-04-1934 - 08-06-1986) og siden med Ulla Larsen, der tidligere var Lommer-pige og som han i 1966 fik sønnen Jeppe Kaas sammen med. Jeppe er i dag uddannet skuespiller og kapelmester. Den 31. oktober 1970 blev han gift med nu afdøde skuespiller og forfatter Anne Mari Lie og de fik i 1973 sønnen Nikolaj Lie Kaas, der i dag er en af vore mest talentfulde skuespillere. Ægteskabet blev opløst i 1976. Den 25. september 1977 blev han gift i Håstrup ved Fåborg med skuespillerinden Lisbet Dahl. Preben Kaas blev fundet druknet i sin bil i Kalkbrænderihavnen i København. |
| Huset på Christianshavn (1970-1977) afsnit nr: 4 18 29 53 D.A.S.K. (1981) afsnit nr: 1 2 |
| A.B.C. revyerne 1958 1961 1961 1961 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1966 1966 1967 Cirkusrevyen 1956 1958 1959 1969 1971 1975 Fønix Teatret 1955 Helsingør-Revyen 1957 |
| Asterix indta'r Rom (1975) Bernhard & Bianca (1977) |
|
Soldaterkammerater på vagt (1960) [Manuskript] To skøre hoveder (1961) [Instruktion] [Producent] [Sangtekster] [Musik] Bussen (1963) [Sangtekster] Martha (1967) [Ide] Cirkusrevyen 1967 (1967) [Tekst] [Instruktion] Hvor er liget Møller ? (1971) [Instruktion] [Manuskript] Takt og tone i himmelsengen (1972) [Manuskript] På´en igen Amalie (1973) [Instruktion] |
|
Helsingør-Revyen (1957) [Tekst] Cirkusrevyen (1958) [Tekst] Cirkusrevyen (1959) [Tekst] Sol over Strædet - Helsingør-Revyen (1959) [Tekst] På lemp'lige vilkår (1960) [Instruktion] [Musik] [Tekst] 3 timers latter (1961) [Tekst] Værs'go og skyl (1961) [Musik] [Tekst] [Instruktion] Sidste skylle. Nu er fanden løs på ABC (1961) [Tekst] Værs'go og skyl. Anden skylle. (1961) [Tekst] Tredje rate på lempelige vilkår (1961) [Tekst] Holder De af Brams, Passer og Petersen? (1962) [Tekst] I al fjendtskabelighed (1962) [Tekst] A.B.C. revy (1963) [Tekst] Hvordan man bliver til grin uden selv at (1964) [Instruktion] Midt i en pornotid (1966) [Instruktion] [Tekst] Forny dem for helved' (1966) [Tekst] [Direktion] [Instruktion] Hold dem fast - eller jeg en greve (1966) [Instruktion] [Tekst] Cirkusrevyen (1967) [Tekst] [Instruktion] Nykøbing F. Revyen (1967) [Tekst] Hvad en seng kan bruges til (1967) [Direktion] [Instruktion] [Tekst] Cirkusrevyen (1968) [Tekst] [Instruktion] Cirkusrevyen (1969) [Instruktion] [Tekst] Cirkusrevyen (1970) [Tekst] [Instruktion] Holstebro-revyen (1970) [Musik] [Tekst] [Instruktion] Cirkusrevyen (1971) [Tekst] [Instruktion] Cirkusrevyen (1972) [Tekst] [Instruktion] Cirkusrevyen (1973) [Tekst] [Instruktion] Tivoli-Revyen (1973) [Instruktion] Cirkusrevyen (1974) [Direktion] [Tekst] [Instruktion] Cirkusrevyen (1975) [Instruktion] [Musik] Holstebro-revyen (1975) [Tekst] Stig på (1975) [Instruktion assistent] [Tekst] Vidunderlige kælling (1975) [Tekst] Cirkusrevyen (1976) [Tekst] [Instruktion] Holstebro-revyen (1976) [Tekst] Cirkusrevyen (1977) [Tekst] [Instruktion] Randers Revyen (1978) [Tekst] |
| Hos gucca kan du købe film med Preben Kaas, klik her for at se hvilke. |