toplogo

Preben Neergaard

Preben Neergaard Preben Neergaard Preben Neergaard Billede af Preben Neergaard
Født: 2. Maj 1920 i Farum.
Død: 22. Juli 1990
Gravsted: Ordrup Kirkegård - Kbh.

Preben Neergaard (oprindelig de Neergaard) var søn af kabaretstjernen Ulla Rathsack de Neergaard (10-05-1894 - 19-01-1982) og bankrevisor Erik Rathsack (f. 29-05-1896). Forældrene blev skilt i 1925 og han blev i 1931 adopteret af pressesekretær ved Odense Teater, chefredaktør, cand.jur. Poul Christian Herholdt Dreyer (12-05-1894 - 24-08-1978). Preben Neergaard blev student i 1939 fra Odense Katedralskole og læste derefter hos kgl. skuespiller Carlo Wieth inden han gennemgik Det Kongelige Teaters elevskole 1940-43. Han debuterede 17. april 1942 i "Kristian d. 2." på Det Kongelige Teater og havde rollen som den selvudslettende sekretær i "To Traade" i 1943. Efter afgangen fra Det Kongelige Teater spillede han med i alt fra Strindberg til moderne absurde dramatikere. Allerede i 1945 spillede han Holger Gabrielsens klassiske rolle som Henrik i "Henrik og Pernille" og han fik siden mange Holberg-roller, bl.a. som Henrik i "Maskarade", Pierre i "Jean de France" og Herman von Bremen i "Den politiske Kandestøber". Preben Neergaard var knyttet til Det Kongelige Teater fra 1943 til 1947 og senere igen fra 1952 til 1957. Fra 1948 til 1952 var han både skuespiller og instruktør ved forskellige københavnske scener. Han var i 1952 instruktør på farcen "Solstik" på Apollo Teatret, der blev en kæmpesucces. Da han i 1952 vendte tilbage til Nationalscenen var han samme år en glimrende Armand i "Colombe", ligesom han spillede Meyer i "Indenfor murene". Han forlod igen Det Kongelige Teater i 1957 for at blive free-lance skuespiller og instruktør i hovedstaden såvel som i provinsen. Op gennem 1950erne spillede han en lang række operette- og musicalforestillinger på Det Ny Scala, fx. "Call Me Madam", "Orfeus i underverdenen" og "Flagermusen". Sidst i 1940erne medvirkede han i PH-revyen "Kom frit frem" og fik i 1949 succes i Cirkusrevyen sammen med Birgitte Reimer og Buster Larsen. I somrene 1958-1964 var han hovedkraft i Cirkusrevyen - i flere år i samspil igen med Buster Larsen. Han havde to år i træk succes med henholdvis nummeret "Det gamle hakkebræt" (1958), som havde fået andenpladsen i årets Melodi Grand Prix og sammen med Buster Larsen i den festlige "Dikke-dik" (1959) Udover disse numre sang han i 1958 Epe's "Købt, lejet eller på prøve" og i 1959 Erik Leths "Det kilder", ligesom han i 1962 havde eet af revyens store numre, hvor han optrådte som Poul Reumert, der spillede Swedenhielm til en jubilæumsforestilling. Sidst i august måned 1960 var han uheldig at brække benet, da han snublede på en høj skrænt ved sit sommerhus i Gilleleje på vej mod sit morgenbad. Det var en streg i regningen fordi han i september skulle spille professor Higgens i "My Fair Lady" på Det ny Scala. Han var gæst på Odense Teater i 1961, hvor han iscenesatte og spillede Chilian i "Ulysses von Ithacia" og var også engageret på samme teater i sæsonen 1964-65. Preben Neergaard arbejdede som skuespiller eller instruktør på næsten alle teatre i København og provinsen - i radioen og som TV- og filmskuespiller. Han spillede på turne Billy Jack i "Teenagerlove" og blev belønnet med Teaterpokalen 1970 for sin hovedrolle i "Kejseren af Assyrien" på Boldhus Teatret. Han iscenesatte som instruktør f.eks. Holbergs "Den poetiske Raptus", Shakespeares "Stormen" og "En skærsommernatsdrøm". I starten af 1980erne var han fortrinsvis på Aalborg Teater som iscenesætter og skuespiller. Han fik stor succes i en række tv-spil, bl.a. "I Adams verden", "Bella", "Rundt om Selma" og "Louises hus". Preben Neergaard var ialt gift 6 gange og fik otte børn. Han blev første gang gift den 5. august 1942 på Københavns Rådhus med skuespillerinden Anita Prülaider (f. 26-09-1922). Den 25. februar 1946 blev han viet til skuespillerinden Birgitte Reimer. Senere var han gift bl.a. med balletdanserinde ved Det Kongelige Teater Fritzy Lilian Koch (f. 05-06-1936), 1. juli 1967 i Nødebo Kirke med cand. psych. Sanne Svendstorp (f. 18-01-1947) og i 1980 i Dragsholm Slotskirke med dramaturg ved Det Danske Teater Charlotte Sass Mønsted (f. 11-01-1951).

Hos gucca kan du købe film med Preben Neergaard, klik her for at se hvilke.

Har medvirket i følgende 37 film, som er i denne database:
Vredens dag (1943)
Teatertosset (1944)
Elly Petersen (1944)
De røde enge (1945)
Far betaler (1946)
Diskret ophold (1946)
Ditte Menneskebarn (1946)
Familien Swedenhielm (1947)
De pokkers unger (1947)
Mani (1947)
Støt staar den danske sømand (1948)
Kristinus Bergman (1948)
Det hændte i København (1949)
Susanne (1950)
Historien om Hjortholm (1950)
Fodboldpræsten (1951)
Dorte (1951)
Kriminalsagen Tove Andersen (1953)
Solstik (1953)
Far til fire i sneen (1954)
Hvad vil De ha' ? (1956)
Pigen i søgelyset (1959)
Paw (1959)
Gymnasiepigen (1960)
Den sidste vinter (1960)
Den hvide hingst (1961)
Hvad med os ? (1963)
Slottet (1964)
5 mand og Rosa (1964)
Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet (1967)
Dage i min fars hus (1968)
Manden der tænkte ting (1969)
Mordskab (1969)
Kun sandheden (1975)
Hør, var der ikke en som lo ? (1978)
Suzanne og Leonard (1984)
Peter von Scholten (1987)

Har medvirket i følgende 5 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Huset på Christianshavn (1970-1977) afsnit nr: 43
Else Kant (1978)
Vores år (1980) afsnit nr: 1 2 3 4
Een stor familie (1982-1983) afsnit nr: 9
Gøngehøvdingen (1992) afsnit nr: 9

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Apollo Revyen 1951
Bornholmerrevyen 1948
Cirkusrevyen 1949 1958 1959 1960 1961 1962 1963 1964
Dagmar Revyen 1947
Hornbæk Revyen 1950
Nørrebros Teater 1958
Tivoli 1954 1974
Vedbæk Revyen 1946

Har lagt stemme til følgende 5 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Aristocats (1970)
Robin Hood (1973)
Samson og Sally (1984)
Asterix operation Bautasten (1989)
Den lille havfrue (1989)

Har medvirket i følgende 3 udenlandske film:
Ukjent mann (1951)
Den falske forræder (1962)
Den første kreds (1971)

Har arbejdet med følgende 3 film, som er beskrevet i denne database:
Solstik (1953) [Manuskript]
Hvad vil De ha' ? (1956) [Instruktion]
Lån mig din kone! (1957) [Instruktion] [Manuskript] [Drejebog]

Har arbejdet med følgende 11 revyer, som er beskrevet i denne database:
Charlottenlund-Revyen (1948) [Tekst] [Musik]
Kom frit frem (1948) [Kunstnerisk ledelse]
Hornbæk Revyen (1950) [Instruktion]
Her er vi igen (1953) [Instruktion]
Kvindernes oprør (1958) [Instruktion]
Cirkusrevyen (1959) [Tekst] [Instruktion]
Cirkusrevyen (1960) [Instruktion]
Cirkusrevyen (1961) [Instruktion] [Tekst]
Cirkusrevyen (1962) [Instruktion]
Kvindernes afløb (1970) [Instruktion]
Tivoli-Revyen (1974) [Instruktion]