![]() |
Beatrice Palner |
![]() |
![]() |
![]() |
| Født: 31. Januar 1938 i Helsingør. |
| Beatrice Palner (Sørensen), født Bendtsen debuterede allerede som 16-årig i Århus på Kay Abrahamsens turne med syngespillet "Tre små piger" og blev siden uddannet i 3 år på Det Kongelige Teaters elevskole, som hun afsluttede i 1959. Desuden fik hun sangundervisning hos Kristian Riis. Efter en periode på Aarhus Teater, hvor hun spillede fabrikantens datter i "Sommer i Tyrol" tog hun i 1961 til Stockholm, hvor hun spillede i "Ægteskabskarrusellen" på svensk inden hun atter vendte tilbage til hovedstaden. I 1962 havde hun den samme rolle på Herman Gellins turné. I årenes løb har hun haft engagementer på københavnske teatre, bl.a. Det ny Teater og overvejende ved Landsdels-scenerne og på provinsturneer. I 1975 fik hun et seriøst gennembrud i "Satisfaction" på Boldhusteatret og i 1992 medvirkede hun i Det Danske Teaters opsætning af "Barselsstuen". Hun har medvirket i talrige lystspil, farcer, cabareter og i revyerne i Århus og Rottefælden i Svendborg. I 1977 optrådte hun også i Cirkusrevyen på Bakken bl.a. som en kvindelig trafikant. Allerede i 1953 havde hun sin første filmrolle i "Fløjtespilleren" under navnet Beatrice Bendtsen. I 1961 var hun blevet fru Palner og medvirkede sammen med sin mand Henning Palner i "Støver"-filmene. Op gennem 1960erne og 1970erne var hun uden de store roller med i 15 film, men alligevel blev der lagt mærke til hendes talent. Hendes, til dato, sidste filmrolle var som pensionatsværtinde i "Lykken er en underlig fisk" fra 1989. På TV har hun bl.a. medvirket i "Fjernsynet flimrer" i 1974 og i tv-serien "John, Alice, Peter og Susanne og lille Verner" i 1975, hvor hun spillede moderen i familien, der må flytte fra Nørrebro til betonslummen i forstaden. Indtil midt i firserne optrådte hun jævnligt i både radio og TV. Hun blev i 1965 gift med musikeren Ole Nezer og sammen drev de flere beværtninger først på hjørnet af Løngangsstræde og Vester Voldgade siden i Århusgade på Østerbro og musikværtshuset Zieglers Hjørne på Frederiksberg. Hun arbejdede som tjener og entertainer i sin mands værtshuse. Deres søn Michael spillede Bertram i filmene "Kidnapning" og "Tre engle og fem løver" begge fra 1982. |
|
Fløjtespilleren (1953) Kvindelist og kærlighed (1960) Støv på hjernen (1961) Flemming på kostskole (1961) Det støver stadig (1962) Frøken Nitouche (1963) Støv for alle pengene (1963) Passer passer piger (1965) Violer er blå (1975) Den korte sommer (1976) Blind makker (1976) Terror (1977) Pas på ryggen, professor (1977) Du er ikke alene (1978) Vinterbørn (1978) Langturschauffør (1981) Kurt og Valde (1983) Take it easy (1986) Lykken er en underlig fisk (1989) |
| John, Alice, Peter, Susanne og lille Verner (1975) Matador (1978-1981) afsnit nr: 3 Rejseholdet (2000-2003) afsnit nr: 6 |
| A.B.C. revyerne 1972 Cirkusrevyen 1977 Dragør Revyen 1973 Holstebro-revyen 1975 1987 Molbo-Revyen 1971 Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1970 |