![]() |
Preben Uglebjerg |
![]() |
![]() |
| Født: 16. Januar 1931 i Glostrup. | ||
| Død: 31. Maj 1968 | ||
| Gravsted: Hornbæk Nyere Kirkegård - Nordsjælland |
| Preben Uglebjerg var søn af fabriksbestyrer Aage Uglebjerg og hustru Karen Uglebjerg. Han debuterede som skuespiller på Allé-Scenen allerede i 1946, da Per Knutzon havde udvalgt ham til titelrollen i forestillingen "Drengen Fritz". Han læste senere til skuespiller hos Albert Luther og blev uddannet på Det kgl. Teaters elevskole i årene 1949-1951. I elevtiden spillede han mindre roller, bl.a. den bedærvede dreng i "Ardéle". Efter uddannelsen spillede han ynglingen i "Richard III" og Troels i "Barselstuen". Han forlod Det Kongelige Teater i 1953 på grund af for få roller. I 1953 debuterede han som revyskuespiller i Cirkus Ib og blev udråbt som sommerens gennembrud med visen "Det halve af det hele og det bedste af det rigtige". Han fik derefter engagementer på Folketeatret, Riddersalen og Cabaret La Blonde. Han medvirkede hos Aage Stentoft på Det Ny Scala i musikalske forestillinger som operetten "Orfeus i underverdenen", "Call Me Madam" og "Can Can". Han var Freddy i "My Fair Lady" på Falkonerscenen i 1959, havde titelrollen i "Don Juan" på Aalborg Teater i sæsonen 1962/63 og året efter på Folketeatret og han havde rollen som vinduespudseren Finch i musicalen "Hvordan man får succes i forretning uden at røre en finger" på Det ny Scala i 1964. Han var entertainer i Casino i Oslo og China i Stockholm og gav gæstespil i England og Frankrig samt på Aalborg, Aarhus og Odense Teater. Desuden havde han tv-opgaver i "Ole Lukøje", i one-man-show og optrådte i tv-show. I Aarhus spillede han Mackie Messer i "Laser og Pjalter", i Odense havde han rollen som Truffaldino i "En tjener og to herrer" og i 1968 spillede han i "Snobben" på Aalborg Teater. Han pladedebuterede med "Kejserens nye klæ'r" fra Danny Kaye-filmen om H. C. Andersen. Fra midten af 50erne indsang han en række viser og døgnmelodier på grammofonplade, bl.a. "Søren Bramfris lærkesang", "Svundne timer", "Volare", "Manden med kontrabassen, "En håndfuld musik", "Jorden rundt", "Sugartime", "Penge", "Alt for mænd", "Det er en dejlig dag i dag", "Texas gule rose", "Davy Crockett", "Pigen fra Fyn", "Bare det var mig", "Kun en kuvert, tak James" og "Hønsefarmen". I 1956 blev han hyret af Børge Kisbye til at synge rock'n roll ved arrangementet i National Scala den 12. september 1956 og den 10. oktober 1956 indspillede han i Odd Fellow Palæet "Vi rokker os ikke" - en fordanskning af Elvis Presley-hittet "Heartbreak Hotel". Den blev regnet for den første danske rock'n roll-indspilning. I Fyn Revy’n på Odense Teater i sommeren 1957 lancerede han en af sine store viser "Let’s do it". Han havde også et stort internationalt parodinummer med "Ciav, Ciav Bambina". I 1957 medvirkede han i den vittige og elegante forestilling "Cranks" på Mercur Teatret sammen med Birgitte Reimer, Erik Mørk og Flemming Skov. I 1958 var han med i den tysk/danske film "Für 2 groschen zärtlichkeit". Gennem 60erne koncentrerede han sig mere om teaterforestillinger, revyer og varieteer. Han havde seriøse roller, men var først og fremmest entertainer af internationalt format. Han var fra 1959 gennem 10 år konferencier i Tivoli Varietéen med navne som Mills Brothers, Eartha Kitt, Marlene Dietrich og Jospehine Baker. Selv høstede han i 1967 sin største succes med visen "Gyngerne og karrusellen". Han parodierede skuespillere og skuespillerinder og kunne i den grad improvisere. Det viste han bl.a. ved Københavns 800-års jubilæum, hvor han redede aftenen ved på Rådhuspladsen for 35.000 tilhørere, at improvisere da fyrværkeriet i Tivoli lod vente på sig. Han trak tiden ud ved på melodien "Yellow submarine" at få københavnerne til at synge med på "vi venter bare på fyrværkeri". Han var engageret i Glassalen i Tivoli og var på vej hjem til Hornbæk, da han på grund af en modkørende bil forulykkede på Helsingør motorvejen ved Isterød. Preben Uglebjerg blev den 23. september 1956 gift i Valby med skuespillerinden Kate Mundt - ægteskabet opløst i 1966. Senere levede han sammen med skuespillerinden Puk Schaufuss. |
|
Op med lille Martha (1946) Støt staar den danske sømand (1948) Det gælder livet (1953) Vi som går stjernevejen (1956) Lån mig din kone! (1957) Amor i telefonen (1957) Det lille hotel (1958) Pigen og vandpytten (1958) |
| Cirkusrevyen 1953 1955 1955 Nørrebros Teater 1955 Odense Folketeater 1957 |
| Peter Pan (1953) Lady og vagabonden (1955) Tornerose (1959) 101 Dalmatinere - hund og hund imellem (1961) Junglebogen (1967) |
| Kærlighed mod betaling (1957) |
| Preben Uglebjerg - som vi kendte ham af Grimur Gunnarsson |