![]() |
Rita Angela |
![]() |
![]() |
![]() |
| Født: 16. Juli 1933 i København. |
| Rita Angela er datter af faktor Henry Angelo Christensen og hustru Edith Bentzen. Hun læste hos Olaf Ussing og blev uddannet på Århus Teaters elevskole 1951-53, men levede det meste af sin barndom i Odense, hvor hun gik på Munkebjergskolen. Hun debuterede 12/12 1952 som Gerda i "Snedronningen" på Aarhus Teater. Straks efter elevtiden blev hun i 1953 engageret af Odense Teater, hvor hun debuterede som Regine i Ibsens "Gengangerne". Hun blev på teatret i otte år, inden turen i 1961 gik til København, hvor hun arbejdede på Det Ny Scala, Ungdommens Teater, Aveny Teatret, Folketeatret og Det ny Teater i to omgange. Siden 1999 har hun været tilknyttet Det Danske Teater. Hun har haft store roller på teatret som Anne i "Anne Franks Dagbog", Alison i "Ung Vrede", Miss Page i "De lystige koner i Windsor" og datteren i Pirandellos "Seks personer søger en forfatter", og hun har haft hovedroller i TV-teatrets opsætninger af Leif Panduros "En af dagene", Tjekovs "Frieriet" og Gustav Wieds "Livsens Ondskab". Hun medvirkede også i Panduro-serien "Ka De li' Østers". På film debuterede hun i 1962 i "Den rige enke", hvor hun spillede stuepige. En overgang skiftede Rita Angela de skrå brædder ud med et job som pædagogmedhjælper, men vendte tilbage til teaterlivet. Rita Angela blev 14. maj 1955 gift med skuespilleren Søren Elung-Jensen, med hvem hun har to børn Martin og Mille. Ægteskabet blev opløst i 1966. Hun er enke efter J. Villars Lohman Hansen. Hun har tidligere været gift med fabrikant Erik Juul-Christensen (04-04-1928) |
|
Den rige enke (1962) Sonja - 16 år (1969) Tintomara (1970) Historien om en moder (1979) Skal vi danse først ? (1979) Den ubetænksomme elsker (1982) Isfugle (1983) Venner for altid (1987) Lad isbjørnene danse (1990) Manden bag døren (2003) Møgunger (2003) Far til fire - gi'r aldrig op (2005) Efter brylluppet (2006) Kunsten at græde i kor (2007) Gaven (2008) Det som ingen ved (2008) Headhunter (2009) |
| Ka' De lide østers ? (1967) afsnit nr: 4 Livsens Ondskab (1972) Strandvaskeren (1978) afsnit nr: 1 2 3 6 Opgang (1979) Krigsdøtre (1981) afsnit nr: 5 Rejseholdet (1983-1985) afsnit nr: 6 Rejseholdet (2000-2003) afsnit nr: 25 Krøniken (2003-2006) afsnit nr: 11 Anna Pihl (2006-2008) afsnit nr: 5 Forbrydelsen (2007-2008) afsnit nr: 2 3 Lykke (2011) afsnit nr: 2 3 4 7 8 Carmen & Colombo (2011) afsnit nr: 4 |
| Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1985 |