![]() |
Valdemar Schiøler Linck |
![]() |
![]() |
![]() |
| Født: 26. Oktober 1878 i København. | |||
| Død: 6. September 1952 | |||
| Gravsted: Solbjerg Parkkirkegård - Frederiksberg |
| Valdemar Thorwald Schiøler Linck var søn af tømmergrosserer Johan Valdemar Linck (1840-1915) og Thora Emilie Henriette Olsen (1843-1924). Han blev oprindelig uddannet indenfor manufaktur. Vejen til teatret gik via amatørkomedier. Han aflagde prøve for operasanger Christophersen - Gerda Christophersens far - der ansatte ham til sit turnerende operaselskab. Debuten fandt sted den 12. september 1897 på Fåborg Teater i "Farinelli" og derpå fulgte et års operaturne i provinsen med små roller. Adskillige sæsoner var han derefter i Carl Henriksens selskab - indtil han fra 1902-1915 var ansat på Sønderbros Teater og Fønix-teatret. I årene 1911-14 var han endvidere kunstnerisk leder og skuespiller ved Vennelyst-teatret i Århus. I København optrådte han i folkekomedier, revyer, varietéer og operetter på de fleste af hovedstadens scener, bl.a. Tivoli Varieteen - det senere Apollo Teater fra 1915-1916 og i Bonbonnieren. Det var her at han føst i 1920erne sammen med Carl Fischer lancerede deres berømteste nummer "Begravelsesherrerne" - den døve og den stammende, som de i forskellige variationer optrådte med helt frem til samarbejdets ophør i slutningen af 1930erne. Schiøler Linck var den store myndige og kraftigt gestikulerende mand med et smittende humør. I mellemkrigstiden var han en afholdt revyskuespiller. Revyårene kulminerede på Over Stalden. Blandt hans viser huskes "Ih, hvor er det kommunalt" fra Fønix Teatrets Sommerrevy i 1936 og "Det er min Fø'sda i da". I årene 1925-1928 og igen fra 1940 kom han til Nørrebros Teater hvor han spillede bl.a. i "Borgmesterinden" og med afstikkere til Det ny Teater som sørøver i "Farinelli" og Bellahøj, hvor han spillede Fyrst Auran i "Lykkebarnet". Han havde på Nørrebroscenen igen samspil med Carl Fischer og Schiøler Linck var tillige her en stærkt benyttet iscenesætter. Under og efter krigen gjorde han sig gældende i mange musical- og operetteopsætninger på Nørrebro Teater. Hans sidste rolle i Ravnsborggade blev som Buffalo Bill i "Annie". Han optrådte i adskillige revyer, bl.a. med visen "Den tid kommer aldrig tilbage" i Cirkusrevyens Sommershow 1940 og så sent som i 1948 i Nykøbing F.-revyen. Desuden var han en flittig brugt visesanger i radioen. Han filmdebuterede hos Biorama i 1909 med stumfilmen "Faldgruben" og medvirkede sporadisk i godt 10 stumfilm. Bl.a. fandt Dreyer anvendelse for hans talent i "Der var engang" (1922), hvor han spillede 'Papegøje-Kammerherren'. Indtil midten af fyrrene blev det til yderligere 10 tonefilm. I forbindelse med sin 70-års fødselsdag blev han tildelt Ridderkorset. Schiøler Linck var gift to gange, først gang 16. oktober 1903 i Lyngby Kirke med Caroline Albertine Lindqvist (30-10-1876 - 13-04-1963). Ægteskab ophørt 1929, hvorefter han den 3. august 1929 giftede sig i Garnisons Kirke i København med skuespillerinden Magda Edith Norup (10-05-1896 - 06-05-1979). Han var far til fuldmægtig Axel Schiøler Linck (død 7-10-1977) |
|
Odds 777 (1932) Nyhavn 17 (1933) De blaa drenge (1933) Den ny husassistent (1933) Saa til søs (1933) Nøddebo Præstegaard - 1934 (1934) 6'te trækning (1936) Bolettes Brudefærd (1938) Ballade i Nyhavn (1942) Det kære København (1944) Far betaler (1946) |
| Apollo Revyen 1931 Apollo Teatret, Ålborg 1926 Bonbonnieren 1922 1923 1923 1923 1924 1924 1924 1925 1925 1926 Charlottenlund-Revyen 1915 1916 1917 1918 1929 1930 1933 1934 1935 Cirkusrevyen 1940 1943 Fønix Teatret 1933 1936 1942 1947 Nykøbing F. Revyen 1938 1948 Nørrebros Teater 1927 1927 1938 1938 Odense Folketeater 1916 Riddersalen 1929 1930 1930 1931 Scala Teater 1928 Sønderbro Teater 1902 1903 1904 1905 1907 1908 1909 1909 1910 1911 1912 1912 1913 1913 1913 1913 1932 Tivoli 1915 1916 1917 1918 1918 1919 1919 1921 1921 1922 1923 1924 1925 1928 Vedbæk Revyen 1944 Vennelyst Teater Århus 1911 1912 1913 1914 |
| Faldgruben (1909) Kean (1910) Venus (1911) Nana (1912) Den flyvende Kuffert (1916) En sød Logerende (1916) Askepot (1917) Der var engang (1922) Luksusrejen (1923) Den Sørgmuntre Barber (1927) |