toplogo

Tammi Øst

Tammi Øst
Født: 1. Oktober 1958 i København.

Susanne Tammi Øst er datter af musiklærer Werner Øst og hustru Lise Øst Svendsen, født Nielsen. Efter at have arbejdet i en bank blev Tammi Øst uddannet på Statens Teaterskole i årene 1979-82. Hun debuterede i 1982 på Det Kongelige Teater som tjenestepigen Inger i Gustav Wieds "Erotik". Siden har hun medvirket i en lang række forestillinger på Det Kongelige Teater og Det Ny Teater, ligesom hun har medvirket i film og diverse radio- og TV-produktioner. Hun har bl.a. spillet Gretchen i "Faust", Julie i "Romeo og Julie", Céliméne i "Misantropen", dronningen i "Edward II" og Jelena i "Onkel Vanja". I 1994 havde hun titelrollen i "Dark" på Betty Nansen Teatret. Hun havde desuden roller i "Molly Sweeney", "Skønhedsdronningen fra Leenane", "Aske til aske - støv til støv" og "Liebhaverne". I 2001 spillede hun på Husets Teater i "Mine to søstre" og medvirkede samme år i Cirkusrevyen. Hun modtog Henkel-prisen i 1994 og Teaterpokalen i 1998. Tammi Øst dannede en tid par med Henning Sprogøe og var i en periode gift med skuespilleren Mikael Birkkjær. Hun danner nu par med skuespilleren Jens Jørn Spottag.

Har medvirket i følgende 11 film, som er i denne database:
Min farmors hus (1984)
Suzanne og Leonard (1984)
Når engle elsker (1985)
Ved vejen (1988)
Mig og Mama Mia (1989)
Mimi og madammerne (1998)
Send mere slik (2001)
En kort, en lang (2001)
Rene hjerter (2006)
Kvinden der drømte om en mand (2010)
Far til fire - tilbage til naturen (2011)

Har medvirket i følgende 5 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Hjem til Fem (1995-1997)
Taxa (1997-1999) afsnit nr: 21 22 24 25 26 27 28 29 30 31 37 38 39
Rejseholdet (2000-2003) afsnit nr: 15
Ørnen (2004-2006) afsnit nr: 14 15 19 20
Anna Pihl (2006-2008) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 15 18

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Cirkusrevyen 2001
Det Kongelige Teater 2009
Hjørring-Revyen 1988

Har lagt stemme til følgende 4 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
H.C. Andersen og den skæve skygge (1998)
Prinsen af Egypten (1998)
Grislings Store Eventyr (2003)
Stor Ståhaj (2004)

Link til yderligere info:
http://www.teamplayers.dk/actors_management/actresses/tammi_oest/