toplogo

Torkil Lauritzen

Torkil Lauritzen Torkil Lauritzen Torkil Lauritzen Billede af Torkil Lauritzen
Født: 18. Juni 1901 i Frederiksberg.
Død: 4. Juni 1979
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh

Torkil Lauritzen (egtl. Fritz Torkild Laursen), der var søn af skuespillerægteparret Henny og Carl Lauritzen, var elev af bl.a. Svend Kornbech og Aage Garde. Han blev uddannet på Aarhus Teaters elevskole og debuterede på Aarhus Teater 26. december 1921 som den drukne student Eller i "En Spurv i Tranedans" og spillede 1923 som Verner i "Børsbaronen" på samme teater. Efter et par sæsoner i Aarhus kom han i 1924 til Gerda Christophersens selskab og derfra gik så vejen i 1925 til København, hvor han først på Apolloteatret blev "Gissemands" solide partner gennem 6½ år. Efterfølgende var han i en kort periode den bærende kraft i et kendt og meget talentfuldt dansenummer - det akrobatiske dansepar Yvonne et Laurice. Derefter vendte han i 1933 tilbage til de københavnske scener og fik på Folketatret et gennembrud i 1936 som Mercutio i "Romeo og Julie" sammen med Else Skouboe og igen i 1937 i "I Aften Kl. Otte". Gennem en snes år rejste han med Axel Illums turné i provinsen i et afvekslende repertoire. I sæsonen 1947-48 var han engageret på Odense Teater. Fra omkring 1950 og frem til 1972 var han knyttet til Pantomimeteatret i Tivoli, bl.a. i rollen som Kassander. Han havde flere roller i radio og TV. I 1960ernes Cirkus Buster i TV var Torkil Lauritzen den hvide klovn. Han blev gift den 25. marts 1927 i Elias Kirke i København med Anna Marie Bertha Kirstine Jensen (03-07-1901). Efter skilsmisse i 1929 blev han den 2. oktober 1931 gift på Københavns Rådhus med Mary Nielsine Sørensen (f. 20-01-1898). Torkil Lauritzen's hustru Eva Lauritzen døde den 31. maj 1979.

Hos gucca kan du købe film med Torkil Lauritzen, klik her for at se hvilke.

Har medvirket i følgende 51 film, som er i denne database:
Kidnapped (1935)
Min kone er husar (1935)
Snushanerne (1936)
En fuldendt gentleman (1937)
Frk. Møllers Jubilæum (1937)
Der var engang en vicevært (1937)
Alarm (1938)
Champagnegaloppen (1938)
Blaavand melder storm (1938)
Nordhavets mænd (1939)
Pas paa svinget i Solby (1940)
Sommerglæder (1940)
Jeg har elsket og levet (1940)
Niels Pind og hans dreng (1941)
Tror du jeg er født i gaar? (1941)
Frk. Kirkemus (1941)
Søren Søndervold (1942)
Frk. Vildkat (1942)
En herre i kjole og hvidt (1942)
Lykken kommer (1942)
Moster fra Mols (1943)
Det store ansvar (1944)
Teatertosset (1944)
Lev livet let (1944)
Besættelse (1944)
Man elsker kun een gang (1945)
Panik i familien (1945)
Ta' hvad du vil há (1947)
Kampen mod uretten (1949)
For frihed og ret (1949)
Cafe Paradis (1950)
Hold fingrene fra mor (1951)
Mød mig på Cassiopeia (1951)
Vi arme syndere (1952)
Adam og Eva (1953)
Fløjtespilleren (1953)
Himlen er blå (1954)
En sømand gaar i land (1954)
Min datter Nelly (1955)
Tre finder en kro (1955)
Taxa K-1640 efterlyses (1956)
Lyssky transport gennem Danmark (1958)
Vagabonderne paa Bakkegaarden (1958)
Pigen i søgelyset (1959)
Vi er allesammen tossede (1959)
Cirkus Buster (1961)
Rikki og mændene (1962)
Støvsugerbanden (1963)
Nyhavns glade gutter - (Onkel Joakims hemmelighed) (1967)
Mig og min lillebror og Bølle (1969)
Rend mig i revolutionen (1970)

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Apollo Revyen 1925 1926 1927 1928 1929 1930 1930 1931
Frederiksberg Teater 1940
Helsingør-Revyen 1924 1939
Nykøbing F. Revyen 1938
Odense Folketeater 1942
Ritz 1936
Skovbakkens Sommerteater 1942
Vennelyst Teater Århus 1922

Har medvirket i følgende 3 stumfilm, som er beskrevet i denne database:
Kraft og skønhed (1928)
Højt på en kvist (1929)
Hallo Afrika forude (1929)