toplogo

Tove Maës

Tove Maës Tove Maës Tove Maës Billede af Tove Maës
Født: 30. April 1921 i København.
Død: 31. December 2010 Mindebog
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte

Tove Rønnenkamp Maës var datter af notar J.H. Rønnenkamp Maës. Forinden hun blev skuespiller var hun på kontor i Landsnævnet for Børneforsorg. Samtidig med kontorarbejdet læste hun til skuespiller hos Albert Luther og startede sin karriere på Odense Teater i 1942, hvor hun debuterede den 23. oktober som Ellen i "Skærmydsler" og senere den 9. december 1942 som Anne-Marie Ehinger i "Dunungen". Hun var knyttet til Odense Teater i sæsonerne 1942-1944, hvor hun spillede et betydeligt repertoire. Derefter kom hun til Det Kongelige Teaters elevskole 1944-1946 og fik sin debut på dette teater som den unge pige i Soya's "Stemmen" i 1946. Hun spillede siden bl.a. på Riddersalen, hvor hun i 1948 fik sit sceniske gennembrud som den invalide Laura i "Glasmenageriet" og var Natalja i "Natteherberget". Hun var tilknyttet Århus Teater 1963-1966 og havde større og mindre roller på de fleste teatre, bl.a. på Dansk Skolescene, ABC Teatret, Allescenen, Det Ny Teater, Folketeatret, Boldhus Teatret, Husets Teater, Det Danske Teater og Aalborg Teater. Hun spillede bl.a. roller fra arbejderkonen i Ernst Bruun Olsens "Bal i den borgelige" til den overflødige mor i Alan Ayckbourns "Glade jul". I årene 1990-93 medvirkede hun som Sidse Lugekone i "Nøddebo Præstegård" på Folketeatret. Hun huskes særligt for en ganske bestemt rolle på filmlærredet nemlig i debutfilmen ”Ditte Menneskebarn”, hvor hun senere endog blev inviteret til at overvære premieren i Amerika. I 1950'erne medvirkede hun i en række folkekomedier, blandt andet Morten Korch-film som "Mosekongen" og "De røde Heste". For sin filmrolle som den debile pige i "Himlen er blå" i 1954 fik hun en Bodil. I 1957 spillede hun med i den dansk/amerikanske film "Skarpe skud i Nyhavn". Senere fik hun i 1971 endnu en Bodil for bedste hovedrolle i "Det er nat med fru Knudsen". I 1975 havde Tove Maës en stor rolle som den midaldrende husmor i den komiske og kønspolitiske "Ta’ det som en mand, frue" og i 1983 blev det til den tredje Bodil for hovedrollen i filmen "Felix". Foruden film og teater optrådte Tove Maës også i revyer, kabaret og musicals. I april 1955 medvirkede hun i bl.a. i Cabaret Mon Coeur i Nimb, hvor værtsparret var Kate Rosén og Fritz Ruzicka. Tove Maës sang bl.a. en helt ny vise, der handlede om "Udvandringen fra Kongens Nytorv" på en melodi fra "Elverhøj". Desuden oplæste hun digte af Tove Ditlevsen samt Knud Pheiffers monolog om Paris. På TV-teatret spillede Tove Maës bl.a. den fordrukne lillesøster i Leif Panduros "Rundt om Selma" og hun var den naive fru byrådssekretær Lund i tv-serien "Matador". Tove Maës blev den 12. december 1942 gift på Odense Rådhus med skuespilleren Carl Ottosen. Parret blev skilt i 1948 og den 18. maj 1953 blev hun gift på Frederiksberg Rådhus med pressefotograf og pressesekretær Jesper Gottschalck, som hun fik sønnen Hans Henrik med i 1952.

Hos gucca kan du købe film med Tove Maës, klik her for at se hvilke.

Har medvirket i følgende 41 film, som er i denne database:
Billet Mrk. (1946)
Ditte Menneskebarn (1946)
De pokkers unger (1947)
I de lyse nætter (1948)
Mens porten var lukket (1948)
De røde heste - 1950 (1950)
Mosekongen (1950)
Naalen (1951)
Fodboldpræsten (1951)
Det gamle guld (1951)
Himlen er blå (1954)
Flintesønnerne (1956)
Over alle grænser (1958)
Sorte Shara - Alarm i Østersøen (1961)
Det stod i avisen (1962)
Bussen (1963)
Jeg - en kvinde (1965)
Jeg - en elsker (1966)
Gys og gæve tanter (1966)
Utro (1966)
Jeg - en marki (1967)
Elsk din næste (1967)
Manden der tænkte ting (1969)
Helle for Lykke (1969)
Tre slags kærlighed (1970)
Den røde rubin (1970)
Det er nat med fru Knudsen (1971)
Præsten i Vejlby - 1972 (1972)
Mig og Mafiaen (1973)
Ta' det som en mand, frue (1975)
Gangsterens lærling (1976)
Hvem myrder hvem ? (1978)
Historien om en moder (1979)
Felix (1982)
Sidste akt (1987)
Hip Hip Hurra (1987)
Isolde (1989)
Dansen med Regitze (1989)
Manden der ville være skyldig (1990)
Bryllupsfotografen (1994)
Riget I (1994)

Har medvirket i følgende 5 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
En nøgle til ... ? (1970)
Matador (1978-1981) afsnit nr: 7 8 11 12
Familien Krahne (1982) afsnit nr: 8
Dr. Dip (1990)
Riget (1994) afsnit nr: 2

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
A.B.C. revyerne 1950
Bristol Teatret 1972
Cirkusrevyen 1953
Fiffer-Revyen 1949
Marienlyst - Helsingør 1955
Nørrebros Teater 1948

Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Pinocchio - 1950 (1940)
Trællenes børn (1980)

Har medvirket i følgende 2 udenlandske film:
Skarpe skud i Nyhavn (1957)
Daddy, Darling (1970)