toplogo

Tove Wisborg

Tove Wisborg Tove Wisborg
Født: 15. December 1936 i København.
Død: 23. April 1991
Gravsted: Risskov Kirkegård - Århus

Tove Bjørn Wisborg (Erichsen) blev uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater fra 1956-1958 og fik sin elevdebut på teatret som Anne Frank i 1957 . I årene derefter markerede Tove Wisborg sig bl.a. som Eliza i en turnéopsætning af "My Fair Lady", indspillede film og løste krævende opgaver på en række københavnske scener - f.eks. som Ester i "Anne Sophie Hedvig" på Det Ny Teater, i titelrollen i "Frk. Julie" på Andelsteatret og som Donna Elvira i "Don Juan" på Folketeatret. Fra 1971 til 1990 var hun atter tilknyttet Aarhus Teater, hvor hun gav publikum mindeværdige oplevelser som bl.a. Elmire i "Tartuffe", som Mama i musicalen "Chicago", som Miss Layden i "Marathondansen" og som Mrs. Roberts i "Strawberry Fields". De sidste, større roller på teatret var i sæsonen 1989/90, hvor hun spillede Fru Olsen i "Hjælp - det er Juli" og Miss Olson i Soyas "Parasitterne". Sideløbende med teaterarbejdet uddannede Tove Wisborg sig inden for esoterisk filosofi og psykoterapi, underviste ved Århus Teater Akademi og var en af drivkræfterne bag udviklingen af teatersport-genren i Århus. Hun fik i 1990 sin debut som dramatiker med forestillingen "Hamlet og hendes Mor" i teaterhuset Trianglen i Århus. Hun var selv med i stykket, og det blev hendes sidste optræden. Hun medvirkede desuden i radio- og TV-spil. Hendes første film var "Styrmand Karlsen" fra 1958 og hun medvirkede siden indtil 1991 i yderligere 7 film. Tove Wisborg blev den 21. marts 1958 gift med skuespilleren Ole Wisborg.

Har medvirket i følgende 7 film, som er i denne database:
Styrmand Karlsen (1958)
Den grønne elevator (1961)
Frøken Nitouche (1963)
Tine (1964)
Helle for Lykke (1969)
Kassen stemmer (1976)
Forræderne (1983)

Har medvirket i følgende 2 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Mille og Mikkel (1982) afsnit nr: 8
Rejseholdet 1983-85 (1983-1985) afsnit nr: 3

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Helsingør-Revyen 1966