Peters baby
Lystspil. 28/7-1961
96 min. Farve. DVDVHS

Beskrivelse
Peter Bergmann (Ebbe Langberg) har, sammen med sin gode ven William Thorsen (Dirch Passer), holdt polterabend. Peter skal giftes med Williams gamle kæreste Kirsten (Judy Gringer) samme dag. Da de hen på morgenen kommer hjem til Peter, finder de et brev fra det franske hospital "De små blå nonner", der beder Peter møde op medbringende sin dåbsattest og få foretaget en blodprøve. Peter fortæller William, at han havde et kærlighedseventyr i Paris, da han var på forretningsrejse for faderens firma, men Tony (Ghita Nørby) afviste ham da han tilbød hende ægteskab. Peter tager til Paris. Her træffer han Tony på hospitalet. Hun fortæller, at de har en søn sammen, men at hun agter at bortadoptere ham. Hun har ikke selv set ham endnu. Peter bortfører sit eget barn og telefonerer til William om, at han må tage til kirken og forklare hans fravær til brylluppet. Derefter skal han tage det første fly til Paris for at hjælpe ham. Han er nemlig efterlyst som bortfører af det franske politi. Politiet holder vagt ved alle udfaldsveje fra Paris. Da William ankommer til Paris, har han i sin forvirring glemt det allervigtigste for deres eksistens - Penge. William må derfor tage tilfældige job. Kriminalpolitiet opsøger Peters far Direktør Bergmann (Emil Hass Christensen) og forklarer overfor ham, hvad der er sket i Paris. Det får ham til at rejse ned til byernes by.

test ' test " test
 


Medvirkende:
Ghita NørbyTony
Ebbe LangbergPeter Bergmann
Dario CampeottoSanger
Dirch PasserWilliam Thorsen - Peters ven
Inger StenderFru Bergmann - Peters mor
Emil Hass ChristensenHr. Bergmann - Peters far
Gabriel AxelLompard - Brigader - (Fransk overbetjent)
Mogens BrandtFransk Hotelvært
Paul HagenHolgersen - flypassager
Judy GringerKirsten Dahl - Peters kæreste
Paul KelvinKirstens far
Bjørn Puggaard-MüllerKordegn
Oleg KoefoedSkælder Peter ud på fransk

Kredits:
InstruktionAnnelise Reenberg
ManuskriptBørge Müller
MusikSven Gyldmark
DekorationerHelge Hansen
DekorationerOtto Lund
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterGeorg Jensen
ProduktionslederPoul Bang
SangteksterBørge Müller
KlipEdith Nisted Nielsen
FotografOle Lytken
ProduktionsselskabSaga Studio
Instruktion assistentBente Haack
ScenemesterHerbi Gärtner
UdlejningTeatrenes Films-Kontor A/S
RegissørErik Larsen
Udenlandske sangteksterOleg Koefoed

Lokationer:
Eiffeltårnet
Lundtofte Kirke
Triumfbuen

Filmen har sidst været vist på TV:
23/11-2016 på TV2 Charlie   klik for at se flere
3/11-2016 på TV2 Charlie
6/10-2016 på TV2 Charlie
15/9-2016 på TV2 Charlie
17/5-2016 på TV2 Charlie
3/4-2015 på TV2 Charlie
27/12-2013 på DR 1
7/12-2013 på DR 1
5/11-2005 på DR 1
28/8-2004 på DR 1

Iøvrigt:
Arbejdstitel: Fordi det er dig og Peter venter sig




Omkring to tredjedele af filmen "Peters baby" foregår i Paris. Staben fra Saga Studio - ledet af instruktøren Annelise Reenberg og produktionschef Poul Bang filmede på Gare du Nord, i Rue La Fontaine, ved Seinen, på flyvepladsen i Le Bourget og på Montmartre (Rue Norvins/Place du Tertre). Man havde fået lov at indrette en politistation i en lille skole - og så stor var interessen, at lærerne måtte sløjfe undervisningen, mens optagelserne stod på. En stor skare af børn og voksne samlede sig nysgerrigt omkring den danske filmtrup.


Hele 16 ægte franskmænd medvirkede i filmen, deriblandt ni pariser-betjente, der året rundt levede af at filme som lovens håndhævere. Betjentene deltog i jagten på Ebbe Langberg og hans rødhårede barn, hvortil der blev brugt en dukke. Tre ministerier måtte ansøges om tilladelse før man kunne gennemføre optagelserne. Man kunne frit filme i Paris' gader så længe kameraet befandt sig om bord i en vogn, men i samme øjeblik det blev anbragt på fortovet krævedes en syndflod af dokumenter og autorisationer. Det franske politi var også yderst betænkelig ved at skulle udlåne et salatfad til filmfolkene. Salatfadet blev dog omsider bevilget, men for en sikkerheds skyld medfulgte rigtigt politi, der holdt vagt om filmgruppen med skudklare maskinpistoler mens optagelserne stod på.



Kun en ting var det umuligt at få gennemført. Tonemester Georg Jensen skulle have haft sit hår farvet rødt, så han kunne have været stand-in for Ebbe Langberg under en optagelse. Men ingen parisisk frisør ville farve ham på stående fod. Efter fransk lov skulle han underkastes en hudanalyse, som ville vare mindst 48 timer før det røde hår kunne bevilges - og det havde Saga ikke tid til at vente på.



Under optagelserne måtte Lisbeth Movin pænt vente på at Saga fik filmet færdig, så hun kunne overtage filmstaben og indspille de sidste scener til "Min kone fra Paris".



"Billed Bladet" nummer 14 og 23-1961 skriver om optagelserne til "Peters Baby".

I nummer 14 er man i gang med studieoptagelserne, hvor hotellet skal forestille at ligge i St. Germaindes Prés kvarteret.

Babyen skal i filmen være en dreng, men det er en pige, som læserne ikke får navnet på.

Nummer 23 skriver om optagelserne i Paris, som foregik en tidlig søndag morgen på Place de la Concorde med Ebbe Langberg og Dirch Passer.