Passer passer piger
Farce. 23/7-1965
94 min. Farve. DVDVHS

Beskrivelse
Superviceværten Alf Thomsens (Dirch Passer) meget effektive "vækkeur" træder atter i funktion, og har igen held med at få ham op på mærkerne, trods deres evindelige diskussioner frem og tilbage. Alt ånder fred og idyl. Sovebyens boligkarré, med den kendte opgang, er ved at tage hul på en ny dag. På kvisten hos Mona Lisa (Hanne Bochsenius) er der travlhed. Hun har en opgave for sit blad, som tilsyneladende er uløselig. Der ankommer 6 skønhedsdronninger fra hele landet til byen, og hun har lovet at skaffe dem husly, men alle hoteller er optaget. Mona Lisa beder Alf om hjælp. Han får en ide: "Miss'erne" skal fordeles hos familierne i opgangen. Alf kalder til trappemøde. Her indleder han en charmeoffensiv og fortæller om 6 småpiger, som mangler et sted at være, bare for en nat. Det lykkes Alf at få fruerne med på arrangementet. Mona Lisa kan meddele sin redaktør, at sagen er i orden. Alf bliver dog betænkelig: Hvad vil der ske når fruerne opdager den rette sammenhæng ? Da de unge smukke Miss'er ankommer, vækker det stor opstandelse hos fruerne Henriksen (Helle Virkner), Hansen (Sigrid Horne-Rasmussen), Feddersen (Caja Heimann) og Svendsen (Beatrice Palner). Det er jo ikke lige det, Alf har fortalt dem. Mændene derimod tager situationen i strakt arm. Pigernes ophold rusker op i de lidt kedelige, trivielle og hverdagsagtige ægteskaber. Fruerne opdager sider hos deres mænd, som de ikke selv har oplevet siden deres unge år, hvor de var nyforelskede. En oversmart sælger (Paul Hagen) gør sin entre i opgangen for at demonstrerer en håndmixer, som kan alt, Alf føler sin autoritet truet, for hvad skal han så lave. Henriksens søns (Jan Priiskorn Schmidt) store opfindsomhed afstedkommer mange sælsomme episoder, såsom den store buksevandstur. Hos Hansen starter den helt store skumbadskatastrofe, da Thorbjørn vil afprøve den nyligt indkøbte håndmixer. Hele opgangen drukner i sæbeskum. Dette medfører brandvæsnets tilsynekomst, men hele balladen ender dog med fælles trappekaffe og en lille een. Men stakkels Alf, der er helt uskyldig i disse løjer. Han har påkaldt sig fruernes vrede over det nummer, han lavede med dem omkring Miss'erne. Han er uvidende om fruernes frygtelige raffinerede hævn, så han må til sidst søge trøst i Mona Lisas arme.


"Passer passer piger" er en forsættelse af Støv på hjernen., Det støver stadig. og Støv for alle pengene.
 


Medvirkende:
Helle VirknerBodil Henriksen
Poul ReichhardtSalgschef Arne Henriksen
Jan Priiskorn SchmidtPeter, Henriksens søn
Dirch PasserVicevært Alf Thomsen
Hanne BorchseniusJournalist Mona Lisa Jacobsen
Sigrid Horne-RasmussenRigmor Hansen
Ove SprogøePostassistent Thorbjørn Hansen
Caja HeimannFru Feddersen
Karl SteggerKommunesekretær Tim Feddersen
Beatrice PalnerLene Svendsen
Henning PalnerBankassistent Viggo Svendsen
Christian JørgensenSvendsens søn, Junior.
Paul HagenSælger
Carl OttosenBrandmajor
Kirsten PasserBogsælger
Aino KorvaMiss Harboøre
Karin GrubertMiss Nørrebro
Marianne JørgensenMiss Lolland
Dianna VangsaaMiss Sengeløse
Marianne TholstedMiss Tåsinge
Jeanne von d' AheMiss Vojens
Bertel LauringBilletkontrollør
Bjørn SpiroS-Togsrejsende
Helmer HansenS-Togsrejsende
Carsten Petersen IISkelet i kælderen
Jørgen Hansen VIIPeters klassekammerat
Jan Jørgensen IIPeters klassekaammerat

Kredits:
InstruktionSven Methling
ManuskriptSven Methling
MusikSven Gyldmark
MusikThe Blackpooles
IdeBent From
IdeIda From
DekorationerOtto Lund
DekorationerWilly Berg Hansen
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterKai Gram Larsen
TonemesterKnud Kristensen
ProduktionslederDitte Restorff
DrejebogSven Methling
Make-upBirthe Lyngsøe
KlipMaj Soya Barkung
KlipLizzi Weischenfeldt
FotografAage Wiltrup
ProduktionsselskabSaga Studio
Tone assistentPreben Mortensen
Instruktion assistentHans Peder Linde
Fotograf assistentJesper Find
ScenemesterHerbi Gärtner
UdlejningTeatrenes Films-Kontor A/S
ForteksterBent Barfod film

Lokationer:
Voldfløjen 2-4, Husum

Filmen har sidst været vist på TV:
28/12-2023 på TV2   klik for at se flere
16/11-2023 på TV2 Charlie
30/12-2022 på TV2
22/9-2022 på TV2 Charlie
2/6-2022 på TV2 Charlie
31/12-2021 på TV2
3/10-2021 på TV2 Charlie
28/1-2021 på TV2 Charlie
20/5-2020 på TV2 Charlie
9/4-2020 på TV2 Charlie
2/4-2018 på TV2
29/3-2018 på TV2
16/3-2014 på DR 1
1/3-2014 på DR 1
13/6-2009 på TV2
10/4-2004 på TV 2
13/3-2004 på TV 2

Iøvrigt:
”Ude og Hjemme” har i flere udgaver (nr. 21, 22, 23 og 27 samt 29 fra 1965) skrevet om optagelserne til ”Passer passer piger”.

Det var den første film, Saga skulle optage hos Palladium i Hellerup og da der er højt til loftet derude i Hellerup, kunne man i studiet bygge 4 lejligheder med trappeopgang og det hele.

Til brug for skumbadsscenen havde Saga lejet en skumgenerator, som kunne producere 240.000 liter skum i minuttet.

Da scenen var taget, manglede man en tekniker. Nogle kunne huske, at de havde set ham i bunden af trappeskakten, da skumorgiet startede, men trods megen kalden og råben, kom teknikeren ikke frem.

Nervøsiteten bredte sig i studiet, var han druknet? Til alt held kunne han sagtens trække vejret, men han turde bare ikke komme frem, før han var hel sikker på at optagelserne var afsluttet.

Det var teaterarbejde og andet arbejde, der var årsag til at Bodil Udsen og Søren Elung Jensen ikke var med i ”Passer passer piger”.

Alle lejlighederne var indvendigt bygget op i studierne i Charlottenlund og senere i Hellerup. I "Passer passer piger" blev også facaden på den ene ejendom bygget op i studiet. Sekvensen, hvor man ser alle lejligheder samtidig er ikke noget frilmtrick, men var bygget op som man ser det i filmen. Lejlighederne var bygget op på scenen oven på hinanden med gangen i midten. Facaden på ejendommen var til filmen "Passer passer piger" også optaget i studiet. Scenerne hvor pigerne ankommer og scenen med brandbilerne udenfor ejendommen, blev optaget indendørs i studiet. (Kilde: Preben Mortensen)


Hvorfor facaden til ejendommen blev bygget i studiet til "Passer passer piger" og ikke til de andre film kunne Preben Mortensen ikke huske. Måske det dog skyldes, at facaden i filmen skulle farves i rød og grøn.

Ifølge Preben Mortensen var der rigtigt meget skum - så meget at det var ved at ødelægge det netop nylagte gulv på studiet.

En anden lille morsom ting er, at den bil som pigerne ankommer i til ejendommen, var en af Sagas biler. En stor 6 eller 8 cylindret station car. Det er den samme bil, som Kjeld Petersen kører i i filmen "Færgekroen".