Bjørn Spiro
Født: 20-3-1909 i Frederiksberg
Død: 1-6-1999
Gravsted: Annisse Kirkegård - Helsinge

Billede af Bjørn Spiro Billede af Bjørn Spiro Billede af Bjørn Spiro
Biografi
Bjørn Spiro var søn af sangpædagog, skuespiller og professor Herman Spiro og hustru, konservatorieuddannet pianist og operasanger Johanne Kragballe. Bjørn Spiro havde sin debut allerede som fireårig, da han, sammen med sin far, medvirkede i Benjamin Christensens film "Det hemmelighedsfulde X". Bjørn Spiro blev, i årene 1929-1932, uddannet på Dagmar Teatret i København, som dengang var teater, og ikke som nu, biograf. Siden spillede han på bl.a. Odense Teater, i Riddersalen, Casino, Århus Teater og Aalborg Teater. Han måtte under Anden Verdenskrig flygte til Sverige, hvor han var brandmand i den danske brigade. Lige efter den tyske besættelse, da han var tilbage i Danmark, blev han opfordret til at spille den nedrige obersturmführer Holm i Axel Kiellands skuespil "Hvis et folk vil leve". Ingen andre turde påtage sig rollen, men da Spiro selv var af jødisk æt, regnede man ikke med, at nogen ville mistænke ham for at være sympatisk stemt over for nazistyret. Bjørn Spiro lod sig ikke låse fast i bestemte roller, men spillede i årenes løb på mange af landets teatre i et bredt repertoire bl.a. som Løjtnant von Buddinge i "Genboerne". Han rejste på tourné med privatteatre, og var også tilknyttet den daværende skolescene. I 1955 medvirkede han i den amerikansk-danske co-produktion "Flugten til Danmark". Han gik i 1960erne på scenen på det engelsksprogede Mermaid Theatre i København, hvor han spillede faderen i "Leg med ilden", senere spillede han kong Knud i Jytte Abildstrøms succesforestilling i Riddersalen "Svend, Knud og Valdemar". Han kom til at medvirke i ca. 70 danske film, ikke mindst i skurkeroller. Det er dog også blevet til mange hyggelige roller bl.a. i "Cirkus Buster", "Arsenik og gamle kniplinger" og "Vi er alle sammen tossede". Bjørn Spiro havde desuden flere roller på TV og blev flittigt brugt i radioens hørespil. Han lagde skuespilleriet på hylden midt i 1970erne, og en periode virkede han som kustode på Teatermuseet. De senere år af sit liv levede han et stille liv tilknyttet trossamfundet Jehovas Vidner. Bjørn Spiro blev den 5. januar 1946 gift i Frederiksberg Kirke med Kerstin Norrman (01-11-1926), der var datter af den svenske musikdirektør John Arthur Norrman i Eskilstuna. Han lærte hende at kende da han som flygtning opholdt sig i Sverige. De blev skilt efter få års ægteskab, og Bjørn Spiro blev senere gift med Helga Christine Mikkelsen (21-07-1922 - 22-11-1980), som han fik datteren Hanne Eliza med i 1959. Helga Spiro døde i 1980, 58 år gammel, mens Bjørn Spiro selv nåede den høje alder af 90 år, inden han lukkede sine øjne.


Har medvirket i følgende 74 film:
Han, hun og Hamlet (1932) 
5 Raske piger (1933)En påtrængende herre
Snushanerne (1936)Smugler
Frk. Møllers Jubilæum (1937)Kriminalbetjent
Flaadens blaa matroser (1937)Mand på lystyacht
Der var engang en vicevært (1937)Birck - sagfører
Balletten danser (1938)Administrator
De tre, maaske fire (1939)Ansat på fiskefabrik
Skilsmissens børn (1939)En fremmed
Damen med de lyse handsker (1942) 
Moster fra Mols (1943)Svindler på galopbanen
Kriminalassistent Bloch (1943)Nielsen - journalist
Teatertosset (1944)Gæst på kaffebar
Man elsker kun een gang (1945)Spisegæst
Den usynlige hær (1945)Nazist
De røde enge (1945)Tysk underofficer
Op med lille Martha (1946)Folketingets formand
Lyn-fotografen (1950)Ali
Mød mig på Cassiopeia (1951)Vred Tichinafar
Det gamle guld (1951)Hugo Davis ´smuglerven
Kongeligt besøg (1954)Kongens ledsager
Jan går til filmen (1954)Wolfgang
Mod og mandshjerte (1955)Graversen - bedemand
Altid ballade (1955)Rosa's dansepartner
Kispus (1956)Overtjener
Far til fire i byen (1956)Jensen - hundeejer
Natlogi betalt (1957)Tjener på Big Star
Lån mig din kone! (1957)Politibetjent
Skovridergaarden (1957)Musiklærer
Pigen og vandpytten (1958)Betjent
Poeten og Lillemor (1959)Julemand
Helle for Helene (1959) 
Pigen i søgelyset (1959)Fotograf
Vi er allesammen tossede (1959)Politiassistent
Gymnasiepigen (1960) 
Tro, håb og Trolddom (1960)Betjent
Skibet er ladet med (1960)Grænsevagt i Piratia
Forelsket i København (1960)Dirigent
Det skete paa Møllegaarden (1960)Tolder på toldbåd
Mine tossede drenge (1961)Tjener på hotel
Løgn og løvebrøl (1961)Dommer i drøm
Soldaterkammerater på efterårsmanøvre (1961)Tjener
Cirkus Buster (1961)Reimuss - magiker
Gøngehøvdingen (1961)Adelsmand
Den kære familie (1962)Gæst ved kabaret
Soldaterkammerater på sjov (1962)Nielsen
Pigen og pressefotografen (1963)Mand I lufthavn
Dronningens vagtmester (1963)Svensk soldat
Måske i morgen (1964)Thener
Majorens oppasser (1964)Ministerchauffør
Når enden er go' (1964)Kustode
Tine (1964)2. Kaptajn
Sommer i Tyrol (1964)Krogæst med stor moustache
Don Olsen kommer til byen (1964)Overbetjent
En ven i bolignøden (1965)Fyrsten
Halløj i himmelsengen (1965)Læge
Passer passer piger (1965)S-Togsrejsende
Flådens friske fyre (1965)Kaptajn på færge
Slå først, Frede (1965)Gangster
Gys og gæve tanter (1966)Madsen, patient
Nu stiger den (1966)Læge 1.
Slap af, Frede (1966)Leonardo - gangster
Pigen og greven (1966)Sælger af mejetærsker
Jeg er sgu min egen (1967)Butler
Min kones ferie (1967)Lensbaron
Nyhavns glade gutter - (Onkel Joakims hemmelighed) (1967)Tjener på fransk hotel
Mig og min lillebror (1967)Tysk turist
Uden en trævl (1968)Butler
Mig og min lillebror og storsmuglerne (1968)Arrestforvareren
Olsen-banden (1968)Mand der bliver skygget
Mazurka på sengekanten (1970)Von de Nee, skolerådsmedlem
Præriens skrappe drenge (1970)Indianerhøvding
Hovedjægerne (1971)Fuld mand ved statue
Olsen-bandens store kup (1972)Bankchauffør

Har medvirket i følgende 2 TV-serier:
Huset på Christianshavn (1970-1977) 12 Betjent
Opgang (1979)2. funktionær

Har medvirket i følgende 2 revyer:
Fønix Teatret 1938
Riddersalen 1935

Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
101 Dalmatinere - hund og hund imellem (1961)Kaptajnen
Svinedrengen og Prinsessen på ærten (1962)Hofmarskallen

Har medvirket i følgende 3 udenlandske film:
Flugten til Danmark (1955)
Den blodrøde cirkel (1960)
Jaget i København (1961)

Har medvirket i følgende 1 stumfilm:
Det hemmelighedsfulde X (1914)