Kongeligt besøg
Komedie. 1/3-1954
94 min. Sort/hvid. VHS

Beskrivelse
I året 1646 ånder alt fred og fordragelighed i Danmark. De sidste besættelsestropper har forladt Jylland. Adminstrationen er delvis brudt sammen. Riget fattes penge, og de der findes er ulige fordelt. To festlige tatere - sangeren (Bent Christensen) og den stumme (Gabriel Axel), et par rigtige stratenrøvere - tages til fange af høvedsmanden Walter (Preben Lerdorff Rye) efter en hidsig forfølgelse. Taterne som har stjålet heste, indespærres i hundeburet i Lensmandens (Ib Schønbergs) gård. Walter foreslår, at man ligeså godt kan klynge dem op først som sidst. Men Lensmanden erklærer, at det er strider mod lovens bogstav. En dødsdom skal godkendes af kongen. Lensmanden er plaget af økonomiske problemer. Hans skriver er stukket af, efter at han har solgt kronens heste til svenskerne, og hans regnskaber ligger i ruiner. Lensmanden øjner en chance for at klare sine økonomiske vanskeligheder, hvis hans hans nabo (Kai Holm) vil hjælpe ham. Men det har sin pris. Naboens søn Junker Kai (Henry Lohmann), som ikke er alt for kløgtig, har et godt øje til Lensmandens datter, den smukke unge Kirsten (Grethe Thordahl). Naboen har regnet ud, hvordan han kan øge sine besiddelser ved at få sin søn gift med Kirsten. Lensmanden giver ham ret i, at det er et godt parti for Kirsten. Til gengæld er Junkeren heller ikke snydt med Kirsten. Hun er en ferm og dygtig pige, som nok kan gøre en mand lykkelig. Men efter lensmandens mening må Kirsten selv træffe afgørelsen, især fordi hun ikke har mødt Junkeren før. Efter at Junker Kais far har givet ham en ordentlig opsang, får han mod til at fri til Kirsten. Til hans glæde går det over al forventning og trolovelsen er så godt som i orden. Imidlertid drøfter Lensmanden og hans nabo en anden sag. Kais far har fået kik på herregården Herrestrup, hvis ejer er død uden at efterlade sig nogen arvinger. Hvis Lensmanden kan sørge for at han får herregården billigt, kræver Kai ingen medgift. Lensmanden er dog betænkelig ved denne transaktion fordi, i dette tilfælde, vil Harrestrup tilfalde kronen, når der ingen arvinger er. Men en dag dukker der pludselig en højst uventet arving op. Det er den afdødes nevø, Junker Jørgen (Bjørn Watt Boeelsen). Han er lige vendt hjem fra udlandet og har erfaret at onklen er død. Nu gør han sine krav gældende som arving. Så kommer der i begivenhederne. Naboen bruger alle kneb for at skaffe Junker Jørgen af vejen. De modstridende omstændigheder udvikler sig til voldsomme begivenheder. De to tatere har fattet sympati for Jørgen, og de giver ham en hjælpende hånd. Kirsten føler sig meget tiltrukket af Jørgen, så da Kai og hans far opdager det, kommer der rigtig fart i løjerne. Konflikten kulminerer, da Hans Majestæt Christian den IV (Johannes Meyer) ankommer til Lensgården, men med hans kløgt og kongelig myndighed sætter han tingene i den rigtige rækkefølge, så alt ender på behørlig vis.

 


Medvirkende:
Ib SchønbergLensmand
Grethe ThordahlKirsten, hans datter
Bent ChristensenSangeren
Gabriel AxelDen stumme
Johannes MeyerChristian IV
Kai HolmNaboen
Frits HelmuthHønse-Erik
Preben Lerdorff RyeWalther
Henry LohmannJunker Kai
Karl SteggerSmeden
Kate MundtMette
Betty HelsengreenStine
Victor MontellMorten
Bjørn Watt BoolsenJunker Jørgen
Lene Ingemann JørgensenKøkkenpige med baby
Caja HeimannKøkkenpige i hvidt tøj
Jytte GrathwohlKøkkenpige
Alice LotingaKøkkenpige
Edith HermansenKøkkenpige
Anne Grete HildingLille blond køkkenpige
Aage Winther-JørgensenSoldat der får en fisk ned ad ryggen
Emil Hallberg
Bjørn Puggaard-MüllerSoldat
Poul NordstrømKongens sendebud
Carl OttosenSoldat der råber i gården og senere fægter
Miskow Makwarth
Bjørn SpiroKongens ledsager
Gunnar StrømvadSlagteren
Jytte EnselmannHøj køkkenpige
Paul Tyron

Kredits:
InstruktionErik Balling
ManuskriptPalle Lauring
ManuskriptErik Balling
MusikHans Schreiber
DekorationerKai Rasch
KostumerInger Bjarne
TonemesterHans W. Sørensen
ProduktionslederJohn Hilbard
Make-upSonja Jensen II
KlipCarsten Dahl
FotografJørgen Skov
FotografPoul Pedersen
ProduktionsselskabNordisk Film A/S
Instruktion assistentFinn Henriksen
RekvisitørHenning Bahs
UdlejningNordisk Film A/S
FægteinstruktionKaptajn S.C. Olsen

Lokationer:
Borreby

Filmen har sidst været vist på TV:
27/7-2004 på DK4   klik for at se flere
14/2-2004 på DK4
5/1-2004 på DK4

Iøvrigt:
En del af udendørsscenerne er optaget på Hjerl Hede i Jylland. Scenerne på Borreby Slot ved Skælskør blev man ikke helt færdige med. I stedet for at blive ved med at rejse mellem København og Skælskør tog man en del af scenerne i Valby, hvor man havde rekonstrueret en del af slotsgården. Det kostede 6000 kr. at opbygge disse kulisser. Rekonstruktionen af slotsgården var indtil de mindste enkeltheder så korrekt, at man ikke på filmen kan skelne mellem de optagelser der er foretaget på Borreby og i Valby.


Under optagelserne skete der et uheld, da Bjørn Watt Boolsen skulle sidde i en pindevogn og skumple afsted for fuld fart over Hjerl Hede. Vognen var skrøbelig, farten stor og heden uvejsom. Bjørn Watt Boolsen faldt af, fik hjernerystelse og blev uarbejdsdygtig og gik glip af indtægter, hvorfor han anlagde erstatningssag. Landsretten mente at uheldet var hændeligt, da Bjørn Watt Boolsen måtte vide hvad han gik ind til - og at der i den konkrete sag intet var at bebrejde Nordisk Film. Højesteret fandt imidlertid at selskabet havde handlet uforsvarligt med at anbringe pindevognen så lidet betryggende som tilfældet havde været - og skuespilleren fik derfor tilkendt 4.000 kr. i erstatning.