Natlogi betalt
komedie. 20/9-1957
81 min. Sort/hvid. DVDVHS

Beskrivelse
Den unge smukke Bente Jessen (Hanne Borchsenius) har det ikke nemt med sin altid kværulerende hypokonder af en far (Bjørn Puggaard-Müller). Han er reparatør på rutschebanen i Tivoli, Bente afleverer nogle piller til ham på arbejdet. Hun benytter chancen til at gå en tur rundt i haven. Hun har lige købt en is, da en amerikansk soldat Johnny Williams (Lee Patterson) støder ind i hende. Isen ryger sig en tur og ødelægger hendes sko. Johnny er en stor undskyldning, og tilbyder at købe et nyt par sko til hende. De kommer i snak, trods uheldet, og Johnny indleder en stormaktion for at få hende til at blive hos ham i Tivoli. De har en god og hyggelig dag sammen. Da han følger hende hjem, fortæller han om New York, hvor han bor, og lidt om sig selv. Johnny presser Bente til at møde ham næste dag. Bente indvilliger i at møde ham igen Næste dag kommer hun for sent på arbejde og får en ordentlig overhaling af butikschefen (Knud Hallest). Under et møde i ’Big Star’ - en bar, hvor Amerikanske soldater, på Orlov fra Tyskland, søger hen for at finde en pige - stifter Bente bekendtskab med en af pigerne Ulla (Vera Stricker). Det bekendtskab skulle senere vise sig at have stor betydning. Da Johnny følger hende hjem, kan han ikke lade være med at prale af amerikanerne. ”Ovre hos os har vi huse, der har over 100 etager”. Statussymboler betyder alt. Hvad naboen har, skal de andre have dobbelt af o.s.v. Bente prøver, at gætte, hvad Johnny laver, når han ikke er soldat. Han opfører en lille pantomime for hende, og hendes gæt er mange og fantasifulde, men ”Ak – Jeg er bare Buskonduktør” fortæller Johnny. Bentes far har set den ved havelågen, og han forbyder Bente at se ham mere, men det lader hun hånt om. Hendes forelskelse i Johnny er dyb og alvorlig. De andre piger i baren har accepteret Bente, fordi hun er ven med Ulla. Sugar (Preben Mahrt) er luderkarl. Hans foretrukne pige hedder Inga (Malene Schwartz). Hans fidus er, at Inga skal tage en kunde med på værelse nr. 20, og så dukker han og portieren Otto (Kjeld Jacobsen) op, efter hun har råbt om hjælp. For at undgå politiets indblanding, afleverer kunden gladelig alt, hvad han ejer. De fleste kunder er som regel gifte mænd. Johnny og Bente tilbringer al deres tid sammen. De er uadskillelige. Et uvejr overrasker dem, og de styrter til Johnnys hotelværelse. Her sker det uundgåelige: Deres kærlighed fuldbyrdes. De har samleje. Hos Inga og Sugar er der ingen romantik i luften. Hun vil ikke være med til de rulleforretninger mere, og for øvrigt er hun blevet gravid med ham. Johnnys orlov er ved, at rinde ud. Sørgmodigt tæller de dagene, og til sidst timerne. Johnny lover at skrive til hende og meddele hende sin adresse. Bente be’r ham sende brevene til ’Big Star’ og ikke hjem til hende p.g.a. hendes far. Hun har et opgør med faderen, og pakker sine ting, og går sin vej. Samtidig har hun mistet sit job. Hun træffer Ulla på Rådhuspladsen, og Ulla tager hende med hjem til sig og Rigmor (Lilian Tobiesen). Rigmor har i det stille truffet en mand Poul Svendsen (Miskow Makwarth), som hun gifter sig med, til alle pigernes store forbavselse. Som tiden går bliver Bente mere og mere deprimeret over ikke at høre fra Johnny. Hver gang hun spørger inspektøren (Ole Monty), får hun samme svar ”Intet nyt”. Det viser sig, at inspektøren har holdt brevene tilbage på ordre fra Sugar. En dag gennembanker Sugar Inga. Hun kommer på hospitalet og aborterer. Pigerne rotter sig sammen, og gi’r Sugar af samme skuffe. Bente får dem dog stoppet, inden de får ham slået ihjel. Bente og Ulla låner penge af Rigmor for at tage til Hamburg. Bente har fået opsnuset, hvor de kan træffe Johnny. Deres møde er stormfuldt, og da alle misforståelser er ryddet af vejen, kan de hengive sig i deres kærlighedsrus.
 


Medvirkende:
Hanne BorchseniusBente Jessen
Lee PattersonJohnny Williams, amerikansk soldat
Vera StrickerUlla, pige på Big Star
Lillian TobiesenRigmor, pige i Big Star
Malene SchwartzInga, luder på Big Star
Suzanne BechPige på Big Star
Jytte Elga OlgaPige på Big Bar
Kirsten PasserPige på Big Star
Bjørn Puggaard-MüllerBentes far
Anne Werner ThomsenBentes kollega i stormagasin
Preben MahrtSugar, alfons
Klaus PaghLouis, Amerikansk soldat
Anders Puggaard-MüllerAmerikansk soldat
Albert WatsonAmerikansk soldat
Bent WeidichFuld amerikansk soldat på Rådhuspladsen
Werner HedmanAmerikansk soldat
Kjeld JacobsenOtto, hotelportier
Ole MontyCarl, inspektør på Big Star
Bertel LauringKunde hos Inga
Paul HagenKunde hos Inga
Knud HallestChef i stormagasin
Miskow MakwarthPoul Svendsen, Rigmors mand
Bjørn SpiroTjener på Big Star

Kredits:
InstruktionJohannes Allen
ManuskriptJohannes Allen
MusikIb Glindemann
DekorationerErik Aaes
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterHenning Møller
ProduktionslederWerner Hedman
ProduktionslederAxel Jepsen
DrejebogJohannes Allen
Make-upAase Tarp
KlipEdith Schlüssel
FotografHenning Bendtsen
ProduktionsselskabASA
Fotograf assistentBjørk Aabech
ScriptGitte Palsby
UdlejningASA
SangerBirthe Wilke
SangerBent Werther
SangerJohn Mogensen
SangerPoul Rudi
SangerOtto Brandenburg
Teknisk InstruktionAnker Sørensen
AtelierA/S Palladium
ProducentHenning Karmark

Lokationer:
Rådhuspladsen og Københavns Rådhus
Tivoli

Filmen har sidst været vist på TV:
24/7-2007 på DK4   klik for at se flere
14/3-2007 på DK4
5/11-2006 på DK4
21/7-2006 på DK4
14/5-2006 på DK4
14/11-2005 på DK4
28/6-2005 på DK4
29/5-2005 på DK4
6/4-2005 på DK4
12/2-2005 på DK4
5/2-2005 på DK4

Iøvrigt:
En scene til filmen "Natlogi betalt" blev en nat optaget i et af de københavnske stormagasiners handskeafdeling. (Kilde: Politiken 07-06-1957)