Jytte Elga Olga
Født: 27-3-1938 i København

Billede af Jytte Elga Olga
Biografi
Jytte Elga Olga er datter af frisørmester Theodor Ellef Martin Hanson og skuespillerinden Elga Olga Svendsen. Hun debuterede i "Fyns Forum" i Odense i 1955. Efter at have optrådt i radioen med sin mormors sang "København, København" kom hun til Stig Lommer på ABC Teatret i 1955. Hun læste hos Olaf Ussing og blev i 1957 optaget på Det Ny Teaters elevskole. Senere optrådte hun bl.a. hos Aage Stentoft på Det Ny Scala, hvor hun medvirkede i alle forestillinger igennem to år. I 1960 kom hun til Odense Teater, hvor hun sammen med Dario Campeotto spillede hovedrollerne i "Pajama Game". På Århus Teater var hun bl.a. med i "Kiss me Kate" og kom herefter til Det Danske Teater, med hvem hun turnerede rundt i landet i et utal af forestillinger. Sideløbende havde hun roller på film - i radio- og TV-teater og i kabaretter, ikke mindst i Simon Rosenbaums "Ny Rosenborg". Hun stoppede som skuespiller i 1970 og drev op gennem 70erne sin egen danseskole med speciale i jazzdans. Da Ida og Bent From åbnede Revymuseet i 1993 var Jytte Elga Olga med fra begyndelsen og har siden været medarbejder på museet. Jytte Elga Olga blev den 3. oktober 1959 gift i Sct. Markus Kirke med fotograf Nils Knud Bygholm (23-05-1935 - 24-02-1995)


Har medvirket i følgende 6 film:
Natlogi betalt (1957)Pige på Big Bar
De sjove år (1959)Kvinde, der bliver forstyrret under telefonsamtale
Pigen i søgelyset (1959)Emma
Slap af, Frede (1966)Sekretæren
Min søsters børn vælter byen (1968)Bergs sekretær
Rend mig i revolutionen (1970) 

Har medvirket i følgende 3 revyer:
A.B.C. revyerne 1956 1956
Nykøbing F. Revyen 1957 1960
Nørrebros Teater 1958